Uddrag af døgnrapporten

Uddrag af døgnrapporten

Uddrag af døgnrapporten fra torsdag d. 27. december kl. 07.00 til fredag d. 28. december kl. 07.00.

 

Hærværk

 

Onsdag d. 26. december mellem kl. 04.00 og kl. 11.00 har ukendt gerningsmand skåret 3 dæk op på en Ford Fiesta, der holdt parkeret på Sandflugtsvej i Rønne. Bilen er også blevet ridset på venstre forskærm og den venstre side af bagerste kofanger.

 

Uro

 

Fredag kl. 00.53 blev en patrulje kaldt til Østre Skole, hvor anmelder frygtede, at der var ild i gymnastiksalen. Det viste sig, at der var tale om fyrværkeri, der var blevet antændt i skolegården, men der var ingen til stede, da politiet nåede frem.

 

Vold

 

Fredag kl. 03.00 blev en 26-årig mand slået med knyttet hånd i ansigtet af en 23-årig mand. Overfaldet skete ud for Pilekroen i Allinge, og forurettede måtte en tur på hospitalet, mens gerningsmanden har overnattet i detentionen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *