Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 5. juni

 

Døgnrapport:

 

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 5. juni

 

En ulovlig kniv, falsk identitet og et dieseltyveri. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

 

NÆSTVED: Fik bilen beslaglagt

Et af politiets målevogne fra den automatiske trafikkontrol stod tidligt onsdag morgen i Vallensved uden for Næstved. Der er hastighedsbegrænsning på 50 km/t, men en bilist ræsede klokken 4.47 forbi ATK-måleren med ikke mindre end 120 km/t. Det er vanvidskørsel, som medfører, at bilen skal beslaglægges. Politiet fandt onsdag aften frem til bilen, som holdt på en adresse i Vordingborg, og her blev den beslaglagt. Det skal nu via det foto, som målebilen tog, afklares, hvem der var fører af bilen.

 

VORDINGBORG: Havde ulovlig kniv

Politiet fik onsdag klokken 9.28 en anmeldelse fra en tankstation i Vordingborg om, at der var en kunde på stedet, som optrådte noget utryghedsskabende, men da politiet kort efter ankom, var der faldet ro på, og den pågældende – en 61-årig mand uden fast bopæl – forholdt sig roligt, men blev bortvist fra tanken. Det holdt dog kun ganske kort, for klokken 10.09 var han vendt tilbage og stod nu og viftede med en kniv. Denne gang blev den 61-årige anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven, og han blev taget med til politistationen. Den 61-årige blev løsladt igen klokken 11.57.

 

KORSØR: Snød sig over Storebæltsbroen

Onsdag klokken 16.41 fik politiet en anmeldelse om, at en udenlandsk bilist havde sneget sig gennem betalingsanlægget ved Storebæltsbroen uden at betale broafgiften. Bilisten blev standset ved Vemmelev kort efter, og føreren af bilen – en 52-årig udenlandsk mand – blev anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at tilsnige sig adgang. Han blev transporteret retur til betalingsanlægget, hvor han betalte broturen og en kontrolafgift, og han fik en bøde på 2.000 kroner for overtrædelsen.

 

SLAGELSE: Udgav sig for at være en anden

Politiet standsede onsdag klokken 17.48 en bilist i Jernbanegade i Slagelse, og føreren af bilen fremviste et sundhedskort, hvoraf det fremgik, han var en 26-årig mand fra Næstved. Mens betjentene kontrollerede oplysningerne, stak føreren af fra bilen, men kom hurtigt på andre tanker og vendte retur. Her viste det sig, at han havde vist et sundhedskort, som tilhører en anden, og hans rette identitet kom for dagen: Det var en 25-årig mand fra lokalområdet. Han havde imidlertid ikke noget kørekort, så det blev til, at han blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om falsk anklage, for at være stukket af fra politiet og for kørsel i frakendelsestiden. Ejeren af bilen – en 50-årig kvinde fra Slagelse – blev sigtet for at have overladt sin bil til en person uden kørekort.

 

NYSTED: 15-årig med hardballpistol

Onsdag aften klokken 18.02 indløb en anmeldelse om, at der var blevet skudt efter en dreng i Nysted, men han var ikke blevet ramt. På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet frem til en 15-årig dreng, som havde en hardballpistol, og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det viste sig, at den 15-årige var stukket af fra et opholdssted på Fyn, og han blev derfor afhentet af personalet fra bostedet senere på aftenen.

 

SLAGELSE: 36-årig sigtet for dieseltyveri

En 36-årig mand fra Slagelse blev natten til torsdag anholdt i Slagelse. Anholdelsen skete, efter at politiet tidligere på natten havde fået en anmeldelse om, at der havde været en uvedkommende person på en p-plads for busser i Slagelse, og at der formentlig var stjålet diesel fra busserne. Mistanken samlede sig mod den 36-årige, som flere gange tidligere er sigtet for at stjæle brændstof, og det lykkedes politiet at standse ham på Kalundborgvej klokken 1.25. Der lugtede kraftigt af diesel fra den varebil, han var kørende i, og betjentene fandt flere genstande, der var smurt ind i diesel, da de ransagede bilen. Den 36-årige blev anholdt klokken 1.35 og sigtet for tyveri, og han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 2.20.

 

RØDBY: Anholdt efter indbrud

Torsdag klokken 1.50 blev politiet kaldt til en dagligvarebutik i Rødby, hvor der var gået en tyverialarm. Der var smadret en rude på stedet, og lidt senere på natten kunne betjentene anholde en 32-årig mand fra Roskilde. Det skete klokken 3.30, og den 32-årige blev sigtet for indbruddet. Da den 32-årige blev visiteret, fandt politiet 11 gram amfetamin, han havde i en pose, og han blev derfor også sigtet for salg af ulovlige stoffer. Den 32-årige blev løsladt igen klokken 6.48 efter endt afhøring.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se

Offerrådgivningens hjemmeside
.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har ikke modtaget nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse i det forløbne døgn.

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By

Vej

Tid

Type

Kontrollerede

Fartbilister

Tilladt

Hurtigste

Klip

Haslev
Køgevej, Freerslev
Onsdag klokken 9.53-14.15
ATK
818
19
60 km/t
93 km/t
To klip

Nykøbing
Bygaden, Nagelsti
Onsdag klokken 13.25-16.25
ATK –
bestilt færdselskontrol
61
4
40 km/t
60 km/t
Et klip

Nørre Alslev
Storstrømsvej, Alstrup
Onsdag kloken 17.19-20.09
ATK
128
6
80 km/t
105 km/t

Skælskør
Sorø Landevej
Onsdag klokken 8.14-13.41
ATK
418
4
50 km/t
64 km/t

Slagelse
Slagelse Landevej
Onsdag klokken 5.52-11.30
ATK
1643
18
80 km/t
104 km/t

Sorø
Slagelsevej
Onsdag klokken 15.22-21.30
ATK
1025
16
80 km/t
112 km/t
Et klip

Tappernøje
Sydmotorvejen
Onsdag klokken 22.45-4.45
ATK
710
20
130 km/t
194 km/t
Tre betingede frakendelser

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By

Vej

Tidspunkt
?

Stensved
Vordingborgvej
Onsdag klokken 19.20-20.00
Ingen sager

Tappernøje
Svingkærvej, Brøderup
Onsdag klokken 16.05-17.20
Ingen sager

Vordingborg
Sydmotorvejen
Onsdag klokken 17.30-19.15
En blev målt til at køre så hurtigt, at det giver en betinget frakendelse af kørekortet og for ikke at have givet tegn ved vognbaneskift

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på

politiets hjemmeside
.

 

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I
det seneste døgn har politiet ikke standset nogen påvirkede trafikanter.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top