Fra døgnrapporten: Tyveri og indbrud

Fra døgnrapporten: Tyveri og indbrud

Nordjyllands Politi udgiver på de fleste hverdage et uddrag fra døgnrapporten

To indbrud

Fra et værksted på Skagensvej i Bindslev er der stjålet sadler og seletøj samt værktøj.

Det er sket mellem 24. og 25. december – og man er kommet ind ved at bryde to hængelåse op.

Også på et lager på Hovedvejen i Hirtshals er der i samme tidsrum sket indbrud. Her blev forskelligt værktøj ligeledes stjålet.

Indbrud i villa

Fra en villa på Fyrrebakken i Aalborg er der stjålet sølvtøj.

Indbruddet er sket mellem 24. og 26. december, og man er kommet ind ved at bryde et køkkenvindue op.

Indbrud i villa

Fra en villa på Oxendalen i Mariager er der stjålet en værdiboks med blandt andet smykker.

Indbruddet er sket mellem 20. og 26. december, og man er kommet ind i huset ved at knuse en rude.

 

Butikstyveri

En 63-årig mand blev 26. december sigtet for butikstyveri.

Han stjal, fra en købmandsbutik på Forsythiavej i Hobro, diverse fødevarer ved at skjule dem i indkøbsnet og jakke.

Butikstyveri

En 24-årig mand blev 26. december sigtet for butikstyveri.

Han stjal, fra et supermarked på Hjørringvej i Nørresundby, nogle øl samt to redbull.

 

Tyveri af tegnebog

En 20-årig mand fik 26. december ødelagt sin bytur, idet han blev udsat for et tyveri i Jomfru Ane Gade.

Den unge mand fik stjålet sin tegnebog, der indeholdt nogle andre personlige kort, blandt andet hans sygesikringsbevis. I tegnebogen lå desuden omkring 500 kr. i kontanter.

Næsten det samme skete for en 37-årig mand, der også 26. december fik stjålet sin jakke, hvori hans tegnebog lå, der indeholdt diverse kort samt et mindre kontantbeløb.

 

Tyveri fra bil

En ukendt gerningsmand har, mellem 25 og 26. december, knust venstre siderude på en personbil, der holdt parkeret på Fyret i Hirtshals.

Fra bilen blev der stjålet en info-skærm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *