Uddrag fra julens døgnrapporter

Uddrag fra julens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag fra julens døgnrapporter fra den 21.-27. december.

NØRRE ALSLEV:  31-årig varetægtsfængslet efter indsmugling af stoffet kat

Ved et grundlovsforhør den 21. december  blev en 31-årig udenlandsk mand varetægtsfængslet frem til den 8. januar. Han blev sammen med to udenlandske kvinder anholdt tidligt fredag morgen, efter at Toldstyrelsen ved kontrol af en bus havde fundet tre kufferter, som var stopfulde af det euforiserende stof kat. De tre blev alle sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og de to kvinder blev løsladt efter grundlovsforhøret, mens retten varetægtsfængslede den sigtede mand.

 

MARIBO: Sigtet for at køre påvirket – havde hash med i bilen

Politiet tjekkede lørdag den 22. december en bilist på Vesterbrogade i Maribo. Det var en 19-årig mand fra Sakskøbing, og der luftede kraftigt af hash i bilen. Den 19-årige blev derfor sigtet for kørsel i påvirket tilstand, og ved en efterfølgende undersøgelse blev der fundet en klump hash på 48 gram. Den 19-årige blev derfor anholdt klokken 1.05 og sigtet for salg af euforiserende stoffer.

 

NØRRE ALSLEV: Havde marihuana med i bussen

Toldstyrelsen fandt ved en kontrol af en bus på Cargovej i Nørre Alslev en rejsende, der havde ulovlige stoffer. Det skete søndag klokken 9.00, og det var en 30-årig udenlandsk mand, som viste sig at have en klump marihuana på 3,9 gram med i bagagen. Den 30-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og han fik en bøde på 3.000 kroner for overtrædelsen.

 

FAXE LADEPLADS: 14-årig nappet på ulovlig knallert

Mandag den 24. december kørte en politipatrulje i Faxe Ladeplads, hvor betjentene så en knallertkører på en knallert, som virkede til at køre jævnt hurtigt. Da føreren så politiet, forsøgte han at køre fra ordensmagten, men det lykkedes dog ikke. Han blev standset kort efter på Strandvejen, og det viste sig, at der var tale om en kun 14-årig dreng fra Faxe. Knallerten blev kontrolleret på et rullefelt, og den kunne ganske rigtigt køre noget hurtigere end tilladte. Den lovpligtige forsikring på knallerten var ikke i orden, og den 14-årige havde i sagens natur ikke kørekort til knallerten.

 

RØDBYHAVN: Varetægtsfængslet efter menneskesmugling

Ved en indrejsekontrol den 24. december i Rødbyhavn tjekkede politiets udlændingekontrolafdeling en tysk bil, der kom i land fra færgen klokken 12.05. Der var en 35-årig udenlandsk kvinde i bilen sammen med en 34-årig udenlandsk mand, men manden havde ikke nogen gyldig rejselegitimation, og han blev derfor anholdt og sigtet for ulovligt ophold. Kvinden blev sigtet for menneskesmugling, og i et retsmøde den 25. december blev den 35-årige varetægtsfængslet frem til den 7. januar.

 

SAKSKØBING: Spøgelsesbilist standset på Sydmotorvejen

Den 24. december klokken 18.32 fik politiet en anmeldelse om, at der kørte en bilist i nordlig retning, men i det sydgående spor på Sydmotorvejen. Det lykkedes politiet at få standset bilisten ved Guldborgsundtunnellen, inden der skete et uheld. Føreren var en 78-årig kvinde fra Bandholm, og hun fik besked om at vende bilen. Den 78-årige kvinde bliver sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

 

RØDBYHAVN: 10 dages fængsel for at overtræde indrejseforbud

En 26-årig udenlandsk mand blev den 25. december fremstillet i grundlovsforhør. Han var sigtet for at overtræde et indrejseforbud, som han fik i 2013, og som stadig gjaldt, da han rejste ind i Danmark i Rødbyhavn den 24. december klokken 14.05. Den 26-årige blev anholdt i forbindelse med en indrejsekontrol, og dagen blev han i retten idømt en fængselsstraf på 10 dage. Den 26-årige blev overført til afsoning umiddelbart efter dommen.

 

NØRRE ALSLEV: Smadrede rude i entredør

Politiet blev den 24. december klokken 18.41 kaldt til en adresse i Nørre Alslev, hvor en ukendt mand havde smadret en rude i entredøren og var kommet ind i huset. Politiet anholdt kort efter en 23-årig mand fra Møn på stedet – han blev sigtet for hærværk, og han blev taget med til politistationen i Nykøbing, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 21.10. Under afhøringen forklarede den 23-årige, at han havde brug for hjælp, og at han derfor bankede på et tilfældigt sted.

 

SLAGELSE: Hash i ventesalen

Politiet var den 25. december klokken 14.45 på banegården i Slagelse, og i ventesalen sad der bl.a. to mænd, som virkede lidt beklemt ved politiets tilstedeværelse. Hos den ene – en 18-årig mand fra Slagelse – fandt politibetjentene 2,13 gram hash og nogle ulovlige tabletter, og den anden, som var en 21-årig mand fra Sorø, havde 0,7 gram hash. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og de to mænd blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

KORSØR: Kunne ikke huske sit cpr-nummer

En politipatrulje var den 25. december omkring klokken 20.50 i Nygade, og her sad fire unge fyre uden for en forretning. De erklærede alle , at de “… ikke havde røget. Her…”, og den ene af dem – en 16-årig dreng fra byen – havde røde øjne, store pupiller og kunne ikke huske sit cpr-nummer. Han viste sig at have en klump cannabis på 15,8 gram og en hobbykniv på sig. Derfor blev han sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og knivloven, og hans afhentede ham efter afhøring på stedet.

 

SAKSKØBING: 41-årig sigtet for tyveri af diesel

Et vidne anmeldte den 26. december klokken 2.35, at der luskede nogle mistænkelige personer rundt på Industrivej i Sakskøbing, og at det så ud som om, de stjal diesel fra nogle parkerede lastbiler. På baggrund af de gode vidneforklaringer fandt politiet frem til en 41-årig mand fra Nakskov, der blev anholdt klokken 3.59 og sigtet for tyveri af diesel. Den 41-årige lugtede af diesel, og i hans bil blev der fundet nogle handsker, der også var våde af brændstof. Efter afhøring på politistationen i Nykøbing blev den anholdte løsladt igen klokken 5.54.

 

NYKØBING: Råbte op om morgenen

Onsdag klokken 4.23 måtte politiet anholde en 21-årig mand fra Rødby, som råbte op og var provokerende på Banegårdspladsen i Nykøbing. Den 21-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev taget med til politistationen i Nykøbing til afsvaling, inden han blev løsladt igen klokken 5.40.

 

SLAGELSE: 48-årig skabte utryghed i 7-Eleven

Politiet blev onsdag klokken 8.52 kaldt til 7-Eleven på Sdr. Stationsvej i Slagelse, hvor en kunde havde optrådt råbende og truende. Han var utilfreds med, at han ikke kunne “betale” med nogle tomme pantflasker, han havde med, men han var imidlertid forsvundet, da politiet ankom til stedet. Kort efter var han der dog igen, og denne gang fik politibetjentene kontakt til ham. Det var en 48-årig mand fra Slagelse, og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 48-årige modtager nu en bøde på 1.500 kroner for overtrædelsen.

 

NÆSTVED: 14 anholdt efter gadeuorden

Klokken 2.42 natten til torsdag blev politiet tilkaldt til Ramsherred i Næstved, hvor der var optræk til slagsmål. En 17-årig fyr fra Næstved blev anholdt og sigtet for vold mod politiet, og 13 andre blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. De fleste er i alderen 17-19 år, og de anholdte blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de nu skal afhøres.

 

 

INDBRUD

Politiet har i julen modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Bisserup Skovvænget Hus Fredag klokken 15.00-23.05 Julegaver, legetøj, smykker, ur af mærket Skagen og solbriller af mærket RayBan
Boeslunde Gryderupvej, Gryderup Hus Fredag klokken 16.55-19.25 To iPhones, en pc af mærket MSI, kontanter og et armbåndsur
Eskilstrup Nybyvej Landejendom På et tidspunkt om til søndag d. 23. december kl. 13.00 Antikke ure, kikkerter, værktøj, fjernsyn, computer, tøj, spiritus og en stol
Fensmark Fyrrevej Hus Fredag klokken 16-21.40 Forskelligt it-udstyr
Fjenneslev Alstedvej Hus Mandag kl. 16.00 – 23.24 Kontanter
Kalvehave Vandværksvej Hus Torsdag midnat – lørdag kokken 11.30 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Korsør Violvej Hus Torsdag klokken 17.30-fredag klokken 8.45 Playstation 4 med controller
Nakskov Enebærvej Hus Lørdag klokken 2.05 Ikke umiddelbart stjålet noget
Nakskov Enighedsvej Hus Tirsdag kl. 03.39 4-6 stole
Nakskov Rødbyvej Hus Mandag kl. 11.30 – tirsdag kl. 19.00 50 tommer Samsung tv, 55 tommer Samsung tv, spiritus, porcelæn fra Lyngby og Royal Copenhagen, julegaver,  smykker og ure
Nakskov Skovsgårdsvej Hus Tirsdag kl. 20.00 – onsdag kl. 02.00 2 computere, bilnøgler og kontanter
Nykøbing Lille Tværvej Hus Torsdag klokken 22.30- fredag klokken 3 Kontanter
Nykøbing F. Kraghave Gaabensevej Hus Tirsdag kl. 21.10 Endnu ikke opgjort
Nykøbing F. Nr. Boulevard Hus Mandag kl. 10.00 – onsdag kl. 07.00 Vin, trådløse højttalere, en iPhone 7, fem køkkenknive af mærket Sabatier, 3 harddiske, 2 bærbare computere af mrk. Apple, smykker, 49 tommer Sony tv, barstol i læder, herretøj, parfume og ur
Næstved Abildhøj Hus Fredag klokken 7-20.30 Ikke umiddelbart stjålet noget
Næstved Ageren Hus Tirsdag kl. 12.30 – 19.30 Bærbar computer, iPad, smykker, Sony tablet, personlige papirer, læderhandsker, parfume, pandelampe, bestik til 16 pers. og Levono Laptop
Næstved Brinken Hus Tirsdag kl. 13.22 – 23.15 Endnu ikke opgjort
Næstved Glentevej Hus Mandag kl. 14.00 – tirsdag kl. 08.00 Dunjakke med dankort og diverse nøgler
Næstved Herluf Trolles Vej Hus Fredag klokken 15 – lørdag klokken 10.30 Ikke umiddelbart stjålet noget
Næstved Kildemarksvej Hus Lørdag klokken 15.30-22.00 Bærbar pc af ukendt mærke, smyukker, iPhone samt to kameraer af mærket Olympus og Canon
Næstved Kuhlaus Vej Hus Lørdag klokken 5.20-10.55 Smykker og kontanter
Næstved Præsteengen, Rønnebæk Hus Fredag klokken 10.30-13.30 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Rude Venslevvej Hus Mandag kl. 23.40 Endnu ikke opgjort
Rude Østervej Lejlighed Mandag kl. 15.00 – 22.00 Julegaver
Rude Østervej Lejlighed Mandag kl. 18.00 – 18.20 Tøj, cigaretter, Playstation og spil til Playstation
Rødby Vestergade Lejlighed Mandag kl. 10.00 – onsdag kl. 17.45 45 tommer Samsung tv, 66 tommer Samsung tv, elkedel, håndværktøj, tallerkner og spiritus
Sandved Ting Jellinge Vej Hus Mandag kl. 17.00 – 00.45 Endnu ikke opgjort
Skælskør Birkemosevej Hus Mandag kl. 14.50 – 01.25 2 Georg Jensen lysestager i sølv, 1 Georg Jensen sølv bordfad, 1 Georg Jensen sølvvase, 1 HP bærbar computer og 1 Medion bærbar computer
Skælskør Rådmandshaven Lejlighed Lørdag kl. 21.30 – søndag kl. 06.00 Dankort og kontanter
Slagelse Blindekildevej Hus Torsdag klokken 23 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Enghavevej Hus Lørdag kl. 23.30 – 01.05 Kay Bojesen figurer, kontanter, 2 stole i læder, HP bærbar computer, parfume og smykker
Slagelse Gerlevvej, Gerlev Hus Fredag klokken 6.30-17.25 Smykker, taske, møntsamling og julegaver
Slagelse Hejningevej Landejendom Tirsdag kl. 01.28 Smykker
Slagelse Kildevænget Hus Torsdag klokken 4 – fredag klokken 11.30 Kay Bojesen-figurer, smykker og personlige papirer
Slagelse Kløvervej Hus Fredag klokken 8-10.50 To hvilestole og to PH-lamper
Slagelse Slagstrupvej, Slagstrup Hus Fredag klokken 9.22-10.02 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Strandvejen, Hejninge Hus I ugen op til fredag klokken 14.40 To jakker af mærket Canada Goose
Sorø Esbern Snaresvej Hus Onsdag kl. 20.09 Smykker, kontanter og PH lysekrone,
Sorø Lundsgårdsvej Hus Onsdag kl. 06.32 Endnu ikke opgjort
Vemmelev Ormeslevvej Landejendom Tirsdag kl. 00.16 Smykker
Vordingborg Heibergsvej Hus Lørdag kl. 08.00 – tirsdag kl. 13.50 Dell bærbar computer og smykker
Vordingborg Kirketorvet Lejlighed Søndag kl. 13.00 – tirsdag kl. 15.25 Smykker

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I julen har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt
Bogø By Grønsundvej Mandag kl. 09.10 – 09.48 28 køretøjer standset – ingen sager
Nakskov Maribovej Søndag kl. 10.00 – 10.46 Tre blev sigtet for at køre hurtigere end tilladt
Nakskov Maribovej Lørdag kl. 06.45 – 08.45 Syv blev sigtet for at køre hurtigere end tilladt
Nakskov Rødbyvej Lørdag kl. 11.00 – 12.00 En blev sigtet  for at ikke at medbringe kørekort og en for ikke at benytte sikkerhedsline på trailer
Næstved Vordingborgvej Søndag kl. 15.52 – 16.30 28 køretøjer standset – ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i julen haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
 
Bogø By Grønsundvej Mandag kl. 09.36 – 14.02 ATK 263 27 70 km/t 101 km/t 3 klip
Guldborg Guldborgvej Onsdag kl. 10.40 – 14.00 ATK 265 20 50 km/t 73 km/t 2 klip
Guldborg Guldborgvej Onsdag kl. 14.00 – 17.15 ATK 175 23 50 km/t 82 km/t 6 klip
Herlufmagle Suså Landevej Onsdag kl. 10.40 – 17.00 ATK 890 81 70 km/t 112 km/t 8 klip
Holme-Olstrup Landevejen Tirsdag kl. 10.45 – 17.15 ATK 1810 75 60 km/t 107 km/t 5 klip og 1 betinget frakendelse
Korsør Storebæltsbroerne Lørdag kl. 07.42 – 13.36 ATK 5559 405 110 km/t 166 km/t 7 klip og 2 betingede frakendelser
Korsør Vestmotorvejen Søndag kl. 07.40 – 13.15 ATK 7950 823 90 km/t 147 km/t 73 klip
Korsør Vestmotorvejen Onsdag kl. 13.30 – 17.45 ATK 3835 200 110 km/t 171 km/t 8 klip og 1 betinget frakendelse
Korsør Vestmotorvejen Onsdag kl. 17.45 – 19.45 ATK 1773 107 110 km/t 172 km/t 1 klip og 1 betinget frakendelse
Maribo Nakskov Landevej Søndag kl. 14.15 – 19.40 ATK 315 26 80 km/t 126 km/t 6 klip
Maribo Nakskov Landevej Lørdag kl. 16.21 – 19.30 ATK 140 20 80 km/t 113 km/t 1 klip
Nykøbing F. Brovejen Tirsdag kl. 10.20 – 13.45 ATK 948 40 60 km/t 106 km/t 6 klip og 2 betingede frakendelser
Nykøbing F. Brovejen Tirsdag kl. 13.45 – 17.15 ATK 798 41 60 km/t 100 km/t 6 klip og 1 betinget frakendelse
Rønnede Ny Næstvedvej Fredag kl. 07.02 – 12.30 ATK 1392 118 60 km/t 104 km/t 16 klip
Sakskøbing Maribovej Fredag kl. 13.30 – 16.35 ATK 365 50 km/t
Sakskøbing Maribovej Fredag kl. 16.40 – 19.55 ATK 207 2 50 km/t 61 km/t
Slagelse Vestmotorvejen Tirsdag kl. 13.20 – 16.42 ATK 4547 185 110 km/t 164 km/t 3 klip
Slagelse Vestmotorvejen Tirsdag kl. 16.42- 19.45 ATK 3085 262 110 km/t 158 km/t 7 klip
Sorø Holbækvej Fredag kl. 07.45 – 13.30 ATK 702 47 40 km/t 79 km/t 4 klip og 1 betinget frakendelse
Sorø Vestmotorvejen Mandag kl. 09.30 – 16.00 ATK 8608 74 130 km/t 166 km/t 2 betingede frakendelser

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I julen har politiet standset følgende påvirkede trafikanter, som alle er blevet anholdt og sigtet:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Korsør Strandvej Onsdag kl. 01.35 27-årig mand fra Slagelse Narkokørsel
Nykøbing Gaabensevej Fredag klokken 16.59 71-årig mand fra Eskilstrup Spirituskørsel
Nykøbing F. Østerbrogade Tirsdag kl. 02.35 34-årig mand fra Nykøbing Sj. Spiritus- og narkokørsel
Næstved Ring Øst Fredag klokken 15.50 47-årig mand fra Næstved Spirituskørsel
Rødby Færgestationsvej Søndag kl. 21.00 25-årig mand fra Sverige Narkokørsel
Rødby Færgestationsvej Mandag kl. 05.55 – 07.00 28-årig mand fra København Narkokørsel
Rødby Færgestationsvej Mandag kl. 09.45 28-årig mand fra Albertslund Narkokørsel
Slagelse Bjergbygade Torsdag kl. 03.20 23-årig mand fra Fredericia Spirituskørsel
Slagelse Bredegade Tirsdag kl. 00.20 29-årig mand fra Sandved Narkokørsel
Slagelse Skovsøgade Tirsdag kl. 05.15 26-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel
Slagelse Skovvejen Søndag kl. 22.00 20-årig mand fra Slagelse Narkokørsel
Vordingborg Næstvedvej Tirsdag kl. 23.00 33-årig mand fra Næstved Spirituskørsel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *