Uddrag fra onsdagens døgnrapport

INDBRUD

I det seneste døgn har politiet modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By

Vej

Type

Tidsrum

Udbytte

Eskilstrup

Blichersvej

Hus

Onsdag klokken 7.30-15.40

Kontanter i euro, orange batteriboremaskine af mærket AEG, sort mobiltelefon af mærket Sony Ericsson Xperia, sort satelitmodtager af mærket Opricum og to stk. fade i porcelæn af mærket Pillivuyt

Kalvehave

Lars Hansvej

Landejendom

Onsdag klokken 10.13-10.26

Lampe

Korsør

Teglværksparken

Hus

Tirsdag klokken 23.30-23.59

Umiddelbart intet stjålet

Mern

Lekkendevej

Hus

Onsdag klokken 7.00-16.10

Ikke gjort op hvad der er stjålet

Nakskov

Marrebæksvej

Landejendom

Mandag klokken 19.00-tirsdag klokken 14.30

Tre hestesadler

Næstved

Kløvervej

Hus

Onsdag klokken 6.15-17.50

Sort kikkert

Næstved

Snerlevej

Værelse

Onsdag klokken 9.45-15.44

Intet stjålet

Nørre Alslev

Smedevej

Hus

Tirsdag klokken 8.55

Smykkeskrin, guldring, musikanlæg og seks pakker cigaretter af mærket Pall Mall

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By

Vej

Tid

Type

Kontrollerede

Fartbilister

Tilladt

Hurtigste

Klip

Næstved

Menstrup Bygade

Klokken 16.21-21.00

ATK

79

9

50 km/t

76 km/t

3 klip

Præstø

Neblevej

Klokken 17.03-21.13

ATK

264

12

60 km/t

91 km/t

3 klip

Slagelse

Kalundborgvej

Klokken 4.48-7.37

ATK

802

4

60 km/t

83 km/t

1 klip

Slagelse

Bildsøvej

Klokken 8.20-10.31

ATK

131

2

50 km/t

68 km/t

Slagelse

Valbyvej

Klokken 17.50-19.01

Laser

100

3

50 km/t

74 km/t

3 klip – heraf udløste det ene en betinget frakendelse

Vordingborg

Ørslevvej

Klokken 15.34-16.33

ATK

161

6

50 km/t

69 km/t

1 klip

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft færdselskontroller følgende steder:

By

Vej

Tidspunkt

Resultat

Haslev

Grøndalsvej

Klokken 7.50-8.15

Ni køretøjer standset og kontrolleret: Ingen sager

Haslev

Valmuevej

Klokken 7.30-7.50

13 køretøjer standset og kontrolleret: En sigtet for ikke at have fastspændt sit barn

Næstved

Flere steder

Klokken 16.00-18.00

13 køretøjer standset og kontrolleret: Tre sigtet for manglende brug af sikkerhedssele, en for manglende kørelys og en for at anvende tågelys i klart og sigtbart vejr

Stege

Flere steder

Klokken 8.30-12.30

6 køretøjer kontrolleret: Ingen sager

SPRITBILISTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt spritbilist:

En 62-årig mand fra Stubbekøbing blev onsdag klokken 10.40 standset på Dosseringen i Stubbekøbing, hvor han kom kørende på knallert. En alkometertest viste, at den 62-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

SLAGELSE

Indbrudstyve på flugt – en anholdt

I nat klokken 4.05 gik alarmen hos en optikerforretning på Byagervej i Fuglebjerg. Der havde været indbrud, og flere solbriller og ure var stjålet. Imidlertid var politiet hurtigt fremme. To betjente i en patruljebil på vej til optikerforretningen havde lagt mærke til en blå personbil umiddelbart inden krydset Slagelse Landevej/Fladholtevej. Bilen kørte i den modsatte retning, og betjentene besluttede at følge efter, men da de gav tegn til føreren om at standse, så gassede han op og forsøgte at køre fra betjentene i retning mod Slagelse. I rundkørslen på Slagelse Landevej lagde en anden patrulje sømmåtter ud på vejen for at standse bilen, men det lykkedes den at styre uden om. Gerningsbilen fortsatte til Slagelse og kørte ad Grønningen, videre ad Slotsalleen og Slotsgade. Ved Priorgade standsede bilen, og en mand sprang ud fra bagsædet og løb væk. Han beskrives som arabisk af udseende, ca. 170-180 cm høj, mørkt hår muligvis ”armycut” og almindelig af bygning, iført mørke posede bukser, mørk hættejakke og muligvis hue. herefter fortsatte bilen.

Ved rundkørslen Holmstrupvej/Kalundborgvej mistede føreren imidlertid kontrollen over bilen og kørte ind i en lygtepæl. To personer løb fra bilen, men det lykkedes politiet at få fat i den ene ved en bilforhandler i nærheden. Den drejer sig om en 20-årig mand fra Slagelse. Han blev anholdt og sigtet for indbrud. Det overvejes, om han skal fremstilles i grundlovsforhør senere i dag.

NÆSTVED

Larm, joint og en sigtelse efter ordensbekendtgørelsen

Politiet fik onsdag klokken 23.29 en anmeldelse fra en beboer på Kildemarksvej i Næstved om, at der var meget larm og uro fra en adresse i nærheden. Da politiet kom frem, var der ganske rigtig meget larm fra lejligheden. En 25-årig mand var ved at klargøre en joint, da betjentene kom, og ved en nærmere visitation fandt de en klump hash på ham. Derfor blev han sigtet efter lov om euforiserende stoffer. En 32-årig temmelig opfarende mand blev åbenbart fortørnet over dette, og gjorde udfald mod betjentene. Derfor blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Han blev taget med til politistationen, hvor han kølede af et par timer. Begge mænd er fra byen.

GULDBORGSUND

Larm på Nykøbing banegård

Onsdag klokken 20.44 blev politiet kaldt til Nykøbing banegård, hvor der havde været larm og tumult mellem to mænd. Det var en 48-årig mand fra Stokkemarke og en 33-årig mand fra Odense, som blev skilt ad og sendt i hver sin retning, og den 48-årig blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

LOLLAND

Blev anholdt efter hærværk

Onsdag klokken 16.54 fik politiet en anmeldelse fra en 40-årig kvinde i Maribo om, at hendes ekskæreste havde sparket døren til hendes lejlighed op, og nu ville han ikke forlade stedet – mens kvinden var sprunget ud af vinduet for at slippe væk.

Politiet anholdt klokken 17.30 en 48-årig mand fra Stokkemarke. Han blev sigtet for hærværk, og da han ikke ville forlade stedet, selv om politiet bad ham om det, blev han derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev taget med til afsvaling på politistationen i Nykøbing. Han blev afhørt og løsladt igen klokken 19.20.

37-årig sigtet for ulovlig ophold

Politiets udlændingekontrolafdeling besøgte onsdag sammen med SKAT flere restauranter og pizzeriaer i Rødby og Rødbyhavn, blandt andet for at tjekke evt. ulovlig arbejde. På et pizzeria i Rødby traf politiet en 37-årig tyrkisk mand med pizzamel på T-shirten. Den 37-årige fortalte, at han var gæst på stedet og foreviste et sundhedskort, der dog tilhørte en helt anden. Da han ikke kunne vise nogen opholdstilladelse, blev han anholdt og sigtet for ulovligt ophold og for misbrug af andens sundhedskort. Den 37-årige fremstilles torsdag i grundlovsforhør i retten i Nykøbing.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *