Motorcykelsæsonen er startet – og politiet er med

I anledning af starten på motorcykelsæsonen sætter politiet fokus på motorcyklisterne og deres adfærd i trafikken.

Torsdag den 27. marts 2014 åbner Bakken nord for København, og traditionen tro samles rigtig mange motorcyklister sidst på eftermiddagen på Nørrebrogade i København for i samlet flok at køre til Bakken.

Politiet vil gennemføre en række kontroller, hvor motorcyklisterne vil have politiets særlige bevågenhed. Kontrollerne vil især dreje sig om hastighedsoverskridelser, adfærd i trafikken, manglende brug af hjelm, kørekortovertrædelser, spiritus- og narkotikakørsel og motorcyklens tekniske stand.

Motorcyklister skal køre forsigtigt
Uanset førernes erfaring som motorcyklister er budskabet fra politiet: Kør forsigtigt og defensivt – vær forudseende – hav fokus på sikkerhed i forhold til egen og medtrafikanters kørsel – benyt sikkerhedsudstyr, dels hjelm, men tænk også på synlighed, køredragt, handsker og støvler – vedligehold og udbyg kørefærdighederne ved efteruddannelse.

Læs mere på www.sikkertrafik.dk

Vær opmærksom på motorcyklisterne
Et godt råd til øvrige trafikanter er: Vær opmærksom på motorcyklisterne, som fra nu af ses mere og mere i trafikbilledet. Motorcyklisterne kan på afstand forveksles med en stor knallert, men de kører med en helt anden hastighed.

Indsatserne vil blive fulgt op senere på året med særlig opmærksomhed ved de lejligheder, hvor der erfaringsmæssigt deltager mange motorcyklister f.eks. forskellige MC-træf rundt om i landet og ved Bakkens lukning.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *