Uddrag fra onsdagens døgnrapport

INDBRUD

Politiet har ikke modtaget nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse det seneste døgn.

FÆRDSELSKONTROLLER

Det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By

Vej

Tidspunkt

Maribo

Rødbyvej, Hillested

Klokken 16.25-16.56

55 køretøjer standset og kontrolleret: Ingen sager

Stubbekøbing

Nykøbingvej

Klokken 14.20-15.05

Bestilt færdselskontrol: Ingen sager

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på http://www.bestilenfærdselskontrol.dk/.

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By

Vej

Tid

Type

Kontrollerede

Fartbilister

Tilladt

Hurtigste

Klip

Lundby

Præstø Landevej, Risby

Klokken 18.30-20.34

ATK

297

10

80 km/t

96 km/t

Slagelse

Slagelsevej, Harrested

Klokken 5.23-10.30

ATK

814

22

50 km/t

81 km/t

Seks klip

Tappernøje

Smidstrupvej

Klokken 16.23-18.01

ATK

148

13

50 km/t

69 km/t

Et klip

SPRITBILISTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt spritbilist:

Onsdag klokken 14.25 standsede politiet en 51-årig mand fra Næstved på Erantisvej i Næstved. En alkometertest viste, at den 51-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

RØDBY: To anholdt og sigtet for at smugle 14 flygtninge ind

Onsdag klokken 12.40 standsede politiets udlændingekontrolafdeling to biler i en rutinekontrol ved Rødby Færge. I hver af bilerne var der ud over føreren syv passagerer, som kom fra Syrien, og da ingen af dem havde visum til Danmark, blev de sigtet for ulovligt ophold. Passagererne, syv mænd, tre kvinder og 4 børn, søgte asyl i Danmark i forbindelse med afhøringen.

Førerne af de to biler – en 43-årig tysk mand med palæstinensisk baggrund og en 44-årig palæstinenser med bopæl i Tyskland – blev anholdt og sigtet for menneskesmugling. De fremstilles begge to torsdag i grundlovsforhør i retten.

NYKØBING: Kørte med hardball pumpgun – sigtet efter ordensbekendtgørelsen

Politiet fik onsdag klokken 18.37 en anmeldelse fra en trafikant om, at der kørte en mindre bil i Nykøbing, hvor passageren fægtede med en pumpgun. Politiet fandt frem til bilen på Engboulevarden, hvor der også var to mænd på 26 år, begge fra Nykøbing. Den ene forklarede, at det var et hardballgevær, han havde siddet med i bilen, og ved en ransagning af den 26-åriges bopæl fandt betjentene geværet, som blev beslaglagt. Den 26-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

SKÆLSKØR: Uden kørekort, uden nummerplader, men med hash

Onsdag klokken 19.50 standsede politiet en Peugeot, der kom kørende på Carl Medingsvej i Skælskør uden nummerplader. Føreren var en 18-årig mand fra Skælskør, som imidlertid ikke havde noget kørekort. Den 18-årige blev derfor sigtet for kørsel uden førerret og for at køre i en uindregistreret bil. Ved en visitation af den 18-årige fandt betjentene en klump hash på 39 gram, som blev beslaglagt, og den 18-årige blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *