72-årig dement kvinde forsvundet i Ringsted

Midt- og Vestsjællands politi efterlyser den 72-årige Gerda Lisbeth Mølvig, der i løbet af natten til onsdag den 1. oktober 2014 er forsvundet fra sin bopæl på Knud Lavard Centret, Eksercerpladsen 3, 4100 Ringsted.

Hun er tidligere gået fra plejecentret, men er i disse tilfælde fundet i området tæt herpå.

Politiet har hele formiddagen ledt i området omkring plejecentret med politihunde uden at finde Gerda Lisbeth Mølvig.

Hun beskrives som: 72 år, 155-160 cm høj, kraftig af bygning, gråt mellemlangt hår, ingen konkrete oplysninger om hendes tøj bortset fra, at hun som regel går i noget rødt tøj.

Gerda Lisbeth Mølvig er dement, har et dårligt sprog, men griner næsten hele tiden og vurderes ikke at være i akut livsfare på nuværende tidspunkt.

Midt- og Vestsjællands politi og hendes pårørende frygter dog, at hun har mistet orienteringen eller befinder sig i hjælpeløs tilstand et eller andet sted. Borgerne opfordres derfor til at undersøge egne haver, grønne områder, skure og lignende i eftersøgningen af hende.

En helikopter er nu indsat i eftersøgningen af den forsvundne Gerda Lisbeth Mølvig.

Kontakt Midt- og Vestsjællands politi, tlf. 4635 1448, eller nærmeste politi på tlf. 114, hvis du har oplysninger i sagen.

Fortsat den 1. oktober 2014 kl. 1820:

AFLYSNING

Midt- og Vestsjællands politi oplyser, at Gerda Lisbeth Mølvig er fundet i god behold her til aften.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *