Gerningsmand til røveri i Glostrup efterlyses

Københavns Vestegns Politi efterlyser gerningsmand til et røveri mod forretningen Lidl i Glostrup.

Røveriet fandt sted omkring kl. 18.43 søndag den 14. september på Banegårdspladsen i Glostrup. Gerningsmanden truede ekspedienterne til at udlevere kontanter fra kassen, hvorefter han løb fra stedet hen foran Glostrup Station. Her satte han sig ind i en taxa og kørte fra stedet.

Han beskrives således (se også billeder):
Mand, anden etnisk udseende, 160-170 cm høj, spinkel/almindelig af bygning og ca. 17-22 år. Han havde kraftige øjenbryn, brune øjne og talte dansk. Han var iført en mørk hættetrøje, mørk dynevest, mørk bandana med lyse striber foran munden og mørke handsker.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du rette henvendelse til Københavns Vestegns Politi på 4386 1448 eller 114.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *