19-årig mand anholdt for bombetrusler mod OUH i Odense og TV2 i København

En 19-årig mand er blevet anholdt, sigtet for at indtelefonere bombetrusler mod OUH i Odense og TV2 i København.

Odense Universitetshospital modtog torsdag klokken 10.20 en telefonisk bombetrussel, hvor en ukendt gerningsmand fortalte, at der ville sprænge en bombe på sygehuset klokken 11.47.

Det lykkedes dog hurtigt at få afklaret, hvem der havde indtelefoneret truslen, og denne person er nu anholdt. Der er tale om en 19-årig mand. Han befandt sig ved Bowlingcentret på Grønløkkevej i Odense ved anholdelsen.

-Heldigvis lykkedes det at holde samtalen i gang med den unge mand, mens personalet på OUH alarmerede politiet. Derfor kunne vi hurtigt identificere ham og få ham anholdt, siger vagtchef Hans Frederiksen fra Fyns Politi.

Fordi manden blev hurtigt fundet og anholdt var det ikke nødvendigt at evakuere hverken patienter eller personale.

Den 19-årige nåede også at indtelefonere en bombetrussel mod TV2 på Teglholmen i København. Heller ikke her blev nogen evakueret.

Fyns Politi har ikke yderligere oplysninger i sagen.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *