​​43-årig dømt for medvirken til sex-overgreb mod børn

En 43-årig mand er i dag, 1. december 2014, ved retten i Hjørring blev idømt 3,5 års fængsel for at medvirke til seksuelle overgreb mod flere børn. Forholdene er sket via internettet.

Manden er dømt for i flere tilfælde at have medvirket til samt forsøgt at medvirke til voldtægt ved samleje og andet seksuelt forhold end samleje med børn under 12 år.

Disse forhold er sket fra mandens bopæl, hvor han via internettet har tilskyndet andre til at foretage seksuelle overgreb mod børn under 12 år, samtidig med at overgrebene blev filmet og streamet til ham. Børnene befandt sig formentlig på Filippinerne. Manden betalte i nogle af tilfældene mindre pengebeløb i forbindelse med overgrebene.

Den 43-årige er endvidere dømt for blufærdighedskrænkelse og for at besidde børnepornografisk materiale.

Anklager Karina Skou er tilfreds med dagens dom i Retten Hjørring.

”Jeg er tilfreds med, at retten var enig i, at der også skal ses med stor alvor på medvirken til overgreb, der foregår via internettet, og der derfor er idømt en længere frihedsstraf.” siger Karina Skou.

Manden udbad sig betænkningstid med hensyn til at anke dommen.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *