Anklagemyndigheden offentliggør sigtelse i voldtægtssag fra Odense

I sagen om den 55-årige mand, der søndag den 30. november 2014 blev varetægtsfængslet i 4 uger ved Retten i Svendborg, kan oplyses, at retsmødet blev afholdt for lukkede døre af hensyn til sagens efterforskning og af hensyn til ofret i sagen. Der var ikke, som anført af flere medier, tale om såkaldt dobbelt dørlukning.

Anklagemyndigheden kan derfor oplyse, at manden er fængslet som begrundet mistænkt for voldtægt af særlig farlig karakter eller under i øvrigt skærpende omstændigheder efter straffelovens § 216, stk. 3, ved den 28. november 2014 fra kl. 18.00 til den 29. november 2014 kl. 04.30 på (adresse i Odense) at have taget kvælertag på (forurettedes navn), voldtaget, slået og mishandlet hende, hvorved hun blandt andet fik punktformede blødninger i øjnene, brækket brystben og ribben, den venstre brystvorte bidt eller skåret af, den højre brystvorte delvist bidt eller skåret af og blodudtrædninger i ansigtet og på halsen, alt hvorved hun mistede bevidstheden og var i potentiel livsfare.

“Da der jo har været dørlukning, kan jeg ikke på nuværende tidspunkt komme med uddybende oplysninger om sagen, ikke mindst af hensyn til ofret, som stadig er indlagt på sygehuset og som i sagens natur er stærkt påvirket af sagen”, siger senioranklager Marina Moltke-Leth, der var anklager i grundlovsforhøret.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *