Anklagemyndigheden har i dag besluttet at opgive sigtelsen mod den daværende skatteministers særlige rådgiver, Peter Arnfeldt, for at have lækket fortrolige oplysninger om Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skatteforhold til medierne.
Peter Arnfeldt var sigtet for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1, ved under særligt skærpende omstændigheder at have videregivet eller forsøgt at videregive fortrolige oplysninger om daværende statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt og hendes mand Stephen Kinnocks skatteforhold, som han havde fået kendskab til i forbindelse med sit arbejde som særlig rådgiver for den daværende skatteminister, til henholdsvis Ekstra Bladet og BT.
Statsadvokaten i København har nu tiltrådt en indstilling fra Københavns Politi om, at påtalen opgives, fordi det ikke kan forventes, at Peter Arnfeldt vil blive fundet skyldig i lovovertrædelsen.
– Peter Arnfeldt er hermed renset for anklagen mod ham. Tilbage står, at der er sket en forbrydelse, og at det desværre ikke er lykkedes at opklare den, siger politidirektør Thorkild Fogde, Københavns Politi.
– Borgere i Danmark skal kunne have tillid til, at deres personoplysninger opbevares fortroligt. Det gælder ikke mindst fortrolige oplysninger om deres skatteforhold – og det gælder, uanset om man er politiker, kendt person eller helt almindelig dansker. Det er derfor rigtig ærgerligt, at vi i dag må konstatere, at det på trods af omfattende undersøgelser ikke har været muligt at finde frem til, hvem der har brudt den fortrolighed, siger Thorkild Fogde.
Sagens baggrund:
Københavns Politi har efterforsket sagen efter anmeldelser indgivet af Skatteministeriet i 2011. På baggrund af afhøringerne i Skattesagskommissionen af journalist Jan Kjærgaard og chefredaktør Poul Madsen fra Ekstra Bladet sammenholdt med sagens oplysningerne i øvrigt, fandt Københavns Politi i september 2012, at der forelå et sådant mistankegrundlag mod Peter Arnfeldt, at han burde indrømmes den særlige retsbeskyttelse, som en sigtet nyder godt af. Ud over de afgivne forklaringer om Peter Arnfeldts kontakter til pressen, indgik det i sagen, at han var en af de relativt få personer, der både havde adgang til den 9 sider lange såkaldte agterskrivelse, der var lækket til BT, og havde kendskab til den uenighed, der tilsyneladende havde været mellem SKAT København og visse personer i Skatteministeriet om skattesagen. Oplysninger, der også var lækket til pressen.
Den 6. september 2012 blev Arnfeldt derfor sigtet for dels at have videregivet fortrolige oplysninger til BT, dels at have videregivet/forsøgt at videregive fortrolige oplysninger til Ekstra Bladet.
Den 3. november 2014 afgav Skattesagskommissionen sin beretning. Det fremgår bl.a. heraf, at det ikke har været muligt for Kommissionen at fastslå, hvem der har videregivet agterskrivelsen eller andre oplysninger til BT, ligesom det efter Kommissionens opfattelse ikke kan lægges til grund, at Peter Arnfeldt videregav eller forsøgte at videregive oplysninger fra sagen til Ekstra Bladet.
Københavns Politis efterforskning, der bl.a. har omfattet indhentelse af log-oplysninger om, hvilke medarbejdere i Skat, der har foretaget opslag i sagen, undersøgelse af forskellige medarbejderes adgang til Skats systemer, computere og telefoner, IT-undersøgelse af computere og telefoner, analyse af kalendergennemgang vedrørende sagens personer og afhøring af en række personer, har ikke ført til et andet resultat. Det samme gælder efterforskningen af det anonyme brev, som Skattesagskommissionen modtog den 19. september 2013.
Københavns Politi og Statsadvokaten i København er efter en gennemgang af politiets efterforskning og resultaterne af Kommissionens undersøgelser sammenholdt med de krav, der stilles til beviserne for domfældelse i straffesager, derfor af den opfattelse, at videre forfølgning herefter ikke kan føre til, at Peter Arnfeldt findes skyldig. Påtalen opgives derfor i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2