”Vi er meget stolte af, at vores hastighedskontroller har bidraget til at redde menneskeliv og afværge livsvarig invaliditet”. Sådan skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i dag på Twitter i et svar til en borger.
Og det udtrykker ret præcist, hvad politiets intention er med de i alt ni nye ATK-biler, som vil være på arbejde i politikredsen fra 1. februar.
Politikredsen bedømmes af Rigspolitiet på, hvor mange måletimer, kredsen udfører. I 2015 er det 9000 timer. Ingen politikredse eller afdelinger i politiet bedømmes på, hvor mange bøder, der udskrives for ATK-målinger.
De blodige ulykker
-Ingen betjente håber på mange bøder eller interesserer sig den mindste smule for, hvor mange penge, der kommer ind for overtrædelser af hastighed, siger lederen af færdselsafdelingen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, vicepolitiinspektør Knud Reinholdt. Vi har alle sammen prøvet at komme ud til blodige færdselsulykker og stå med mennesker, som dør mellem hænderne på os. Og bagefter skal man så hjem til den ramte familie og fortælle, at deres tilværelse er slået i stykker. Penge og indtægter til staten er i den sammenhæng nul og niks.
Fartens virkning
Hastighed er en af hovedårsagerne til dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken. Der er således en klar sammenhæng mellem gennemsnitsfarten på vejene og antallet af trafikdræbte. Kører man for eksempel 93 km i timen i stedet for 80 km i timen, fordobler man sin risiko for en dødsulykke.
Sammen med bedre teknik og sikkerhed i bilerne, stor offentlig indsats for at fjerne trafikfarlige pletter og sundhedssektorens indsats allerede ude på ulykkesstedet har politiets hastighedskontroller været med til at nedsætte antallet af dræbte i politikredsen fra 41 i 2008 til 14 i 2014. Antallet af både alvorligt og lettere kvæstede er også mere end halverede.
100 lever
Det betyder, at målt i forhold til hvis antallet af dræbte og kvæstede var forblevet uændret, så lever 100 mennesker i bedste velgående – og mange hundrede ikke skal leve med følgerne af deres kvæstelser.
Samtidig har Vejdirektoratet regnet ud, at en personskade i gennemsnit koster det offentlige 600.000 kr. i direkte her og nu udgifter og 2,8 millioner kroner pr person målt over livstid i blandt andet manglende skatteindtægter, udgifter til pleje etc.
Så både målt på rent menneskelig parametre og på de økonomiske er der rigtig god mening i at forebygge – og inkluderet i det at hastighedskontrollere.