Færdselsuheld i Nibe.

Kl. 1455 modtog Nordjyllands Politi anmeldelse om et færdselsuheld sket i Nibe i krydset Hovvej og Mellemgade, hvor meldingen lød “En bus og 2 biler var kørt sammen”

Det viste sig at rutebus 950X, fra Aalborg mod Løgstør, på uheldstidspunktet kørte ad Hovvej mod vest, hvor en personbil med et ældre ægtepar kørte ad Mellemgade mod syd, og her overså sin vigepligt i krydset ved Hovvej.

Ved bussens påkørsel af den tværgående bil, blev bussen presset over i den modgående vognbane, hvor der skete sammenstød med endnu en personbil. I denne befandt sig en kvinde med 2 børn.

Føreren af den sidstnævnte bil fik derved nakkesmerter.

Det ældre ægtepar og kvinden er efterfølgende bragt til skadestuen til behandling for deres skader. Skadernes omfang er endnu ikke oplyst.

På stedet er der stadig trafikale problemer.

Vi har ikke oplysninger om hvor mange personer der befandt sig i bussen.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *