Uddrag fra ondsagens døgnrapport

INDBRUD

Politiet har det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Holmegaard Sparresholmvej Hus Onsdag klokken 6.30 – 14.30 Jagttøj, våbenskab med flere rifler og geværer samt et pengeskab med kontanter og smykker
Haslev Tjærebyvej Hus Onsdag klokken 8 – 15.40 TV, smykker og make-up samt parfume
Korsør Perlestien Hus Onsdag klokken 7.50 – 13.35 Kontanter og smykker
Sorø Snerlevej Hus Onsdag klokken 11.30 – 19.25 MacBook Air
Sorø Fuglebakken Hus Onsdag klokken 9 – 21.15 Smykker og kontanter

FÆRDSELSKONTROLLERI det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt
Nakskov Nakskov by Klokken 10.15 – 11 Færdselskontrol: 3 køretøjer standset og kontrolleret – 1 brugte håndholdt mobiltelefon
Nykøbing F Nykøbing by Klokken 9 – 10.30 Færdselskontrol: 11 køretøjer standset og kontrolleret – 1 havde ikke førerret og 1 brugte ikke sikkerhedsselen
Sandved Sandved og omegn Klokken 10.30 – 12 Spirituskontrol: 10 køretøjer standset og kontrolleret – ingen sager
Nørre-Alslev Sydmotorvejen Klokken 10 – 14 Selekontrol: 10 køretøjer standset og kontrolleret – 2 kørte for tæt på den forankørende, 3 kørte for hurtigt, 2 brugte ikke sikkerhedsselen og 1 brugte håndholdt mobiltelefon
Nykøbing F Nykøbing og omegn Klokken 13 – 14 Færdselskontrol: 6 køretøjer standset og kontrolleret – 1 gav ikke tegn ved sving og 1 havde ikke spændt hjelmen
Øster-Ulslev Brydebjergvej Klokken 18.25 – 19 Færdselskontrol: 8 køretøjer standset og kontrolleret – 1 brugte ikke sikkerhedsselen

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fensmark Holmegårdsvej Klokken 5.39 – 11.05 ATK 790 19 50 km/t 79 km/t 2
Herritslev Sakskøbingvej Klokken 13.50 – 14.25 Laser – 2 50 km/t 70 km/t 2
Holeby Maribovej Klokken 11.50 – 12.20 Laser – 0 50 km/t – –
Slemminge Engestoftevej Klokken 14.35 – 14.10 Laser – 3 50 km/t 77 km/t 2 klip og 1 betinget

PÅVIRKET BILIST

Politiet har det forløbne døgn standset følgende påvirkede bilist:

Onsdag klokken 13.41 standsede en patrulje en bil, der kørte på Jernbanegade i Næstved. Da føreren – en 19-årig mand fra Næstved – virkede påvirket, blev han narkometertestet med positivt resultat for hash, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

NYKØBING F.: Tre unge mænd anholdt for ulovligt ophold i Danmark

Onsdag morgen kontaktede en togfører politiet og meddelte, at tre udlændinge kørte med toget fra Rødby uden gyldig rejsehjemmel. Politiets Udlændingekontrolafdeling stod derfor klokken 8.32 klar på banegården i Nykøbing F for at tage imod de tre udlændinge. De tre udlændinge – alle mænd – på henholdsvis 17, 18 og 20 år blev alle anholdt for overtrædelse af udlændingeloven. Den 20-årige var i øvrigt efterlyst i forvejen.

NAKSKOV: Gemte hash i en tobaksdåse

Politiet i Nakskov ransagede onsdag klokken 11.20 en lejlighed på Hoskiærsvej i Nakskov. Ved ransagningen fandt politiet 51,2 gram hash gemt i en tobaksdåse og et mindre kontantbeløb. Beboeren af lejligheden – en 18-årig mand – blev anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

SLAGELSE: 21-årig udsat for forsøg på røveri

En 21-årig mand var i går klokken 21 kørt til en hæveautomat på Halsskovvej i Korsør, hvor han netop havde hævet kontanter, da te mænd henvendte sig til ham. Den ene sagde: ”Jeg skal have din pung, dankort og penge.” Men i stedet for at parere ordre slog den 21-årig fra sig i selvforsvar. Han blev herefter slået i panden med en hård genstand, og de tre mænd løb fra stedet uden udbytte. De beskrives som A: ca. 180 cm høj, talte dansk, iført stor sort North Face jakke. Der er ikke noget særligt signalement af de to andre ud over, at de også var iført store sorte jakker. De vurderes alle tre til at være 18-20 år. Politiet hørere gerne fra vidner, der kan have oplysninger til sagen.

SLAGELSE: Brand i ungdomsbolig

Onsdag morgen klokken 8.14 fik politiet en melding om, at der var brand i en ungdomsbolig på Agersøvej i Slagelse. Da ilden løb hen over taget, blev det nødvendigt at evakuere de øvrige boliger i ejendommen. Beboeren i lejligheden, hvor ilden var opstået, var meget medtaget af røgen, og han blev derfor kørt på skadestuen til behandling for røgforgiftning. Politiets brandefterforskere vil nu undersøge årsagen til branden.

KORSØR: Kvinde sigtet for at have forvoldt en 64-årig mands død

I går klokken 17.12 fik politiet en melding om, at en 61-årig kvinde havde påkørt en 64-årig mand på en landejendom ved Korsør. Det viste sig, at manden døde af sine kvæstelser, og derfor sigter politiet nu kvinden for at have forvoldt den 64-åriges død. Hun vil i dag blive fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Næstved.

SKÆLSKØR: Tre mænd fisket op af vandet ved Stigsnæs

Onsdag klokken 12.16 kontaktede en mand 112 og oplyste, at han stod på Stigsnæs Havn og kunne se en mindre båd, der var kæntret cirka 500 meter ude i vandet og nogle personer lå i vandet. Søværnets Operative Kommando sendte straks en helikopter, ligesom et redningsfartøj blev sat i vandet. Tre mænd – alle fra Ringsted – på henholdsvis 55, 47 og 35 år blev herefter fisket op af vandet og derefter i ambulance kørt til sygehuset i Slagelse for behandling for den nedkøling, de havde været udsat for i det kolde vand.

NÆSTVED: Bil i brand

På en parkeringsplads på Grønvej i Næstved brød en bil i nat klokken 1.48 i brand. Et vidne så umiddelbart inden en mand løbe fra stedet i retning mod Rampen. Denne mand beskrives som høj, iført lys hættetrøje og mørke bukser. Bilen udbrændte delvist, men ingen kom heldigvis til skade. Politiet hører gerne fra vidner på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *