Uddrag af døgnrapport fra tirsdag 300517 kl. 0700 til onsdag 310517 kl. 0700

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Hornsherredvej, Kirke-Hyllinge

Indbrud i privat beboelse:

Havrevej, Jyllinge

Strandvej, Høng

Indbrud i skole, institution og lignende:

0

———-

Brandefterforskning – Roskilde

Den 270517 kl. 0318 brændte forretningen Sultan Meat & Eat, Stationscentret. Politiet undersøgelser på stedet har nu afdækket, at der er tale om en påsat brand. Der er knust en rude til stedet og en person ses kl. 0245 at flygte ud på busholdepladsen, hvor pgl. formentlig stiger ind i en bil.

Politiet vil meget gerne tale med vidner, der har hørt eller set noget til branden. Ring på 114.

 

Opfølgning på sag om overtrædelse af dyreværnslov – Eskebjerg, Kalundborg.

Politiets dyreværnsenhed var kl. 0900 på fornyet besøg på en ejendom i Eskebjerg, hvorfra der tidligere er fjernet hunde, og hvor ejeren fik pålæg om at tage sig af de øvrige hunde.

Politiet kunne konstatere, at dette ikke var sket, og i forbindelse med besøget tirsdag morgen blev to voksne hunde, en stor hvalp og yderligere syv små hvalpe fjernet fra stedet og anbragt på dyreinternat.

Brand – Høng, Kalundborg.

Kl. 0948 blev anmeldt om brand på Fuglevænget, hvor der var røg fra et rækkehus. En tilfældig forbipasserende opdagede røgen og tilkaldte brandvæsen og politi. Politiet var fremme inden for meget kort tid, da en patrulje var i Høng i forvejen.

Patruljen kunne ikke trænge ind i huset grundet røgen, men måtte vente på brandvæsenet, der inde på stedet, hvor brandfolkene fandt en død kvinde.

Det formodes, at være husets 69-årige kvindelige beboer, men den afdøde skal endelig identificeres.

De første undersøgelser på stedet tyder på, at cigaretrygning er skyld i branden. Umiddelbart intet mistænkeligt fundet. Stedet undersøgt af politiets teknikere. De pårørende er underrettet.

Fremstilling i grundlovsforhør – Holbæk.

Kl. 1100 blev en 53-årig russisk kaptajn fremstillet i grundlovsforhør. Pgl. sigtes for overtrædelse af søloven som følge af spiritussejlads med et handelsskib. Den 53-årige blev fængslet til den 270617.

Spirituskørsel – Strøby, Stevns.

Kl. 1203 anholdt politiet en 51-årig mand fra Strøby, der kørte i bil på Strandvejen. Manden var påvirket af spiritus og fik udtaget en blodprøve.

Udlændinge ved motorvej – Ringsted.

KL. 1312 fik politiet anmeldelse om, at der på Vestmotorvejen ved tilkørsel 35 var en engelsk indreg. Mercedes, hvor føreren forsøgte at vinke folk ind til siden. Politiet fik ikke fat i pgl.

Mistænkeligt forhold – Køge.

Kl. 1514 ringede det på døren ti en bolig på Jasminvej, hvor en østeuropæisk kvinde, der var overvægtig, ringede på døren. Kvinden bad husets 83-årige beboer besked om, at hun skulle skaffe vand til en kat, hvilket gjorde, at beboeren straks fattede mistanke om, at et tyveri var under opsejling. Det lykkedes beboeren at holde kvinden ude af huset grundet beboerens snarrådighed.

Tricktyveri – Køge.

Mandag kl. 1530 var en mand inde at handle i Netto i Torvebyen. Da han kom ud fra forretningen faldt en korpulent østeuropæisk udseende kvinde omkuld, og manden ville hjælpe hende.

Straks efter kom flere østeuropæere til og hjalp kvinden.

Da manden kom hjem bemærkede han, at han manglede sin pung. Det er mandens opfattelse, at den er forsvundet i forvirringen omkring kvinden.

Det er ikke en fremgangsmåde, som politiet har set tidligere, men er formentlig blot en ny metode i forbindelse med tyveri fra personer.

Barn forsvundet – sagen endte lykkeligt – Rødvig, Stevns.

Kl. 1748 fik politiet anmeldelse om, at en 34-årig kvinde manglede sin 7-årige dreng, der var forsvundet på vej hjem fra SFO i Hårlev. Det viste sig, at bussen havde fået motorproblemer, og derfor var man fortsat i en anden bus.

Kl. 1908 oplyste busselskabet, at man i den havarerede bus havde fundet en dreng, der lå og sov. I forbindelse med gennemsyn af bussen, havde man desværre overset den sovende dreng. Busselskabet sørgede for, at drengen blev kørt hjem, og sagen endte således lykkeligt.

Fiskeri forbudt – Munkholmbroen, Holbæk.

Kl. 1952 blev der set flere personer stående og fiske fra Munkholmbroen. Det er bestemt ikke noget nyt. Der er forbud mod at fiske fra stedet, idet der er ophængt stærkstrømskabler langs broen i forbindelse med reparation af broen, og derfor kan det være farligt, hvis fiskeredskaber får kontakt med strømmen.

Udover det er forbudt at stå på broen, så er der altså også en risiko, hvorfor politiet skal advare mod fiskeriet. Der er mange andre skønne steder langs Isefjorden, hvor man kan fiske uden risiko for at få strøm igennem sig.

Uro – Kalundborg.

Kl. 2300 kørte politiet til Klosterparkvej, hvor der var anmeldelse om slagsmål med diverse slagvåben. Politiet traf flere unge på stedet. Der var ikke slagsmål af nogen art, da politiet kom til stedet et par minutter efter anmeldelsen. Flere unge løb dog væk fra stedet. Roen således genoprettet.

Brand – Knabstrup, Mørkøv.

Kl. 0100 blev anmeldt om brand i et skur på Skovvænget. Det viste sig, at der formentlig er tale om koldrygnings generator, der har sat ild i skuret.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *