Kom til Åbent hus hos politiet i Grenaa

Hvordan føles det at sidde på en politimotorcykel? Hvor tung er en politivest? Og hvordan ser en politibil egentlig ud indefra?

Det og meget mere kan børn og voksne opleve, når Østjyllands Politi fredag den 9. juni holder Åbent hus på den ny politistation i Grenaa.

– Vi håber, at rigtig mange vil benytte sig af lejligheden til at komme og møde deres politi. Åbent hus arrangementet giver borgerne mulighed for at komme og få svar på de spørgsmål, som de har om politiet, siger politidirektør Helle Kyndesen og tilføjer:

– Vi vil gerne i dialog med borgerne og fortælle om politiarbejdet. For eksempel om, hvordan vi arbejder med forebyggelse og opklaring af forbrydelserne, ligesom vi gerne vil høre, hvad borgerne forventer af os.

Se politihunde og indsatsbiler
I forbindelse med arrangementet kan gæsterne også opleve blandt andet politihunde i aktion, se nogle af politiets særlige indsatsbiler indefra og få demonstration af særligt politiudstyr, fx politiveste og indbrudsapp.

Borgere med en politibetjent i maven har også mulighed for at få information om politiuddannelsen.

Den nye politistation har til huse i den tidligere Kgl. Toldkammer-bygning fra 1951 på havnen i Grenaa.

Tid og sted

  • Åbent hus-arrangementet afholdes fredag d. 9. juni 2017, kl. 13.00-15.00.
  • Adresse: Nordhavnsvej 1, 8500 Grenaa.
Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *