Tiltale mod rocker/bandemedlemmer for alvorlig narkokriminalitet

Task Force Vest har efterforsket en større narkosag mod 4 personer, hvoraf de tre er fuldgyldige rocker-/bandemedlemmer og én person prospect, henholdsvis to Black Cobra medlemmer, ét HA medlem og ét Bandidos prospect. De pågældende har været varetægtsfængslede gennem nogen tid og der er nu rejst tiltale i sagen. De sigtede tiltales for:

Black Cobra medlem tiltales for i alt 71 kg amfetamin

Black Cobra medlem tiltales for 34 kg amfetamin og 4 kg hash

HA medlem tiltales for 5,1 kg amfetamin

Bandidos prospect tiltales for 4 kg amfetamin.

I forbindelse med efterforskningen er der beslaglagt overbevisende mængder af narkotika. Der blev således den 5. november 2013 beslaglagt 4 kg amfetamin og 4 kg hash og den 17 januar 2014 blev der beslaglagt 30 kg amfetamin, der var nedgravet i Stouby.

Kontaktperson for pressen vil være anklager Søren Kløvborg Laustsen, Midt – og Vestjyllands Politi.

Baggrund

Task Force Vest er en særlig enhed der proaktivt efterforsker rocker – og bandekriminalitet, organiseret indbrudskriminalitet, hælerier og hjemmerøverier. En efterforskning hører hjemme i Task Force Vest inden for disse kategorier af kriminalitet, hvis den antages at være organiseret, overskride grænser mellem politikredsene og efterforskningen er fremadrettet.

Task Forcen er sammensat af medarbejdere fra Fyns politi og de jyske politikredse og decentralt organiseret med sektioner i hver af de nævnte politikredse. Task Force Vest har hovedsæde i Horsens og ledes operativt af politiinspektør Brian Olsen.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *