Husk lige at Metallica spiller i Fængslet i Horsens den 3. juni.

Hvad enten man skal med til koncert eller bare skal hjem fra arbejde, så er de trafikale forhold i og omkring Horsens i morgen den 3. juni ikke helt som de plejer – for Metallica kommer til byen. I omegnen af 35.000 mennesker skal have sig flyttet til området ved Fængslet og så mange mennesker fylder altså en hel del.

Derfor opfordrer Sydøstjyllands Politi til at man lige overvejer sine muligheder og planlægger på forhånd. Skal man til koncert og kan gå – så gør det, ellers lyder opfordringen: Tag afsted i god tid og få en rolig optakt til koncerten og hjælp til med at undgå køer og bøvl med at finde parkering m.v. Arrangørerne har naturligvis planlagt det hele og politiet er også på hjul, ligesom hjemmeværnet er på plads, men omtanke skader jo ikke.

Skal man bare hjem fra arbejde, så er det også værd lige at overveje om man skal møde før på arbejde i morgen og så gå før eller tage toget, cyklen eller? Man kan jo planlægge sig ud af meget, bare lige man husker, at den 3. juni 2014 ikke er en helt almindelig dag i Horsens og omegn.

Det er også væsentligt at være opmærksom på, at trafikken på motorvej E45 kan blive påvirket af køer ved afkørslerne, fordi trafikken ikke kan komme videre. Det kan give farlige situationer, så vær opmærksomme også dér.

Portene på Fængslet åbner kl. 15.00 og musikken begynder kl 16.30. Koncerten er afsluttet senest kl. 24.00 og de 35.000 mennesker skal ud af byen igen.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *