Særligt farligt røveri i Randers den 28. oktober 2009

Østjyllands Politi efterlyser tre gerningsmænd til et særligt farligt røveri mod en 43-årig mand i Randers onsdag den 28. oktober 2009.

Onsdag aften den 28. oktober 2009, kl. 20.32, havde en 43-årig mand netop hævet penge i en pengeautomat på Udbyhøjvej, da han blev udsat for røveri.
Tre gerningsmænd frarøvede med vold og trussel med kniv den 43-åriges penge. Efterfølgende tvang de den 43-årige ind i en bil og kørt ham til en anden pengeautomat på Mariagervej. Her blev den 43-årige tvunget til at hæve et pengebeløb.

Ofret blev ved røveriet tilføjet en læsion på venstre hånd, ligesom han fik sit tøj ødelagt. Han blev efterfølgende behandlet for knivlæsionen på hospitalet.

De tre gerningsmænd samt bilen beskrives således:

A:

* Mand, udlænding, mørk i huden, 25-30 år
* ca. 180 cm høj, almindelig af bygning
* talte et udenlandsk sprog
* iført sort eller mørkeblå hættetrøje
* sort eller mørkeblå Adidas joggingbukser
* lyse sko, muligvis med luftpuder på hæl
* lugtede af øl fra munden

B:

* mand, udlænding, mørk i huden, 25-30 år
* sort, kort fuldskæg
* iført sort hættetrøje og mørke benklæder
* talte et ukendt sprog

C:

* mand, udlænding, havde mørke hænder
* iført sort hættetrøje
* talte et ukendt sprog

Bilen beskrives som en personbil, formentlig af mærket BMW. Den er formentlig 6-cylindret, meget mørk i farven – muligvis sort. Den har fire døre og er ca. årgang 1995. De to bagerste sideruder er lidt tonede. Bilen har en brummende udstødning, og forreste nummerplade mangler.

Henvendelse vedrørende sagen kan ske til Østjyllands Politi på telefon 87 31 14 48 eller 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *