Nordsjællands Politi rykker forsamlingshuset på Facebook

Tirsdag den 30. juni kl. 19 har Nordsjællands Politi inviteret politikredsens borgere til en snak om, hvordan man kan sikre sit hjem mod indbrud. Det foregår dog ikke på den lokale politistation eller i det lokale forsamlingshus, men derimod på Facebook.

– Ved at tage dialogen på Facebook får vi mulighed for at besvare spørgsmål fra langt flere borgere fordelt på et geografisk langt større område, end hvis vi afholdt møderne fysisk rundt omkring i kredsen, fortæller kriminolog Mette Hammerich fra Nordsjællands Politi, der tirsdag aften sidder klar bag tasterne sammen med kollega og specialkonsulent Christian Have.

Initiativet betyder dog ikke, at Nordsjællands Politi ikke kommer ud lokalt og hjælper med at forebygge indbrud.

– Vi tager stadig ud og tilbyder sikringsrådgivning til fx grundejer- og beboerforeninger. Her rådgiver vi blandt andet om teknisk og taktisk sikring af døre og vinduer, Nabohjælps-ordningen samt vores sms-tjeneste Tryk Politi, slutter Mette Hammerich.

Chatten om forebyggelse af indbrud foregår tirsdag aften kl. 19 til 20 på Nordsjællands Politis Facebook-side.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *