28-årig drabssigtet er afhørt

Den 28-årige mand, der er varetægtsfængslet, sigtet for drabene på en 69-årig læge og en 40-årig socialrådgiver samt drabsforsøg på en 50-årig beboer på Forsorgshjemmet Saxenhøj i Sakskøbing den 7. maj 2014, har nu kunnet afhøres af politiet.

Han har ikke forholdt sig til sigtelsen men forklarer, at han forud for den 7. maj 2014, har købt den anvendte køkkenkniv i en genbrugsforretning.

Han opbevarede kniven på sit værelse på forsorgshjemmet og erkender at have anvendt kniven til at tilføje de to dræbte flere knivstik, da de henvendte sig på hans værelse for at tale med ham på gerningstidspunktet.

Han forklarer endvidere, at han efterfølgende anvendte kniven til også at tilføje den tilskadekomne 50-årige beboer på forsorgshjemmet flere knivstik, da denne hørte støj og kom derhen.

Der kan ikke oplyses yderligere detaljer, idet forklaringen indgår i den verserende efterforskning af hændelsesforløbet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *