Politiet til Folkemødet på Bornholm

Den retspolitiske debat i Danmark tegner ofte et billede af stigende kriminalitet og utryghed i samfundet. Faktum er, at sandsynligheden for at blive udsat for en forbrydelse er faldende, og at befolkningen oplever en høj grad af tryghed.

Dansk politi inviterer derfor til debat om tryghed på Folkemødet på Bornholm – hvad har størst betydning for, at vi som borgere også oplever at leve i et trygt og sikkert land, og hvordan løfter vi sammen denne opgave?

Danskernes tryghed

Debatten “Danskernes tryghed” skydes i gang af rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg torsdag eftermiddag.

– Der er et paradoks, at kriminaliteten falder inden for langt de fleste områder, og alligevel tror mange borgere, at det går den anden vej. Det og mange andre ting vil vi gerne debattere på Folkemødet, siger rigspolitichefen.

Alle politikredse er med

Som led i debatten om tryghed er også alle landets politikredse tilstede på Folkemødet. Politikredsene præsenterer hver især et projekt, hvis omdrejningspunkt er dialog og samarbejde.

”Når vi stiller op på Folkemødet, er det for at komme tæt på borgere og politikere, der får mulighed for at spørge ind til politikredsenes projekter i en direkte snak med politidirektørerne – enten på selve Folkemødet eller via Twitter” fortæller politidirektør Finn Borch, Nordsjællands Politi, der er formand for politidirektørforeningen.

Blandt de mange projekter kan blandt andet nævnes arbejdet med grænseoverskridende kriminalitet i Sønderjylland, politiets resultater i Vollsmose i Odense baseret på dialog og bekæmpelse af bandekriminalitet i København.

Fremtidens ledelse

Fredag er Rigspolitiet igen på banen med en debat med titlen “Fremtidens ledelse handler om kerneopgaver”.

”I fremtiden kommer vi til at løse flere og mere komplicerede opgaver for færre ressourcer. Det kræver nytænkning og mere professionel ledelse. Vi vil gerne komme med indspark til den debat ikke mindst på baggrund af en netop overstået lederreform i politiet. Det handler om at gøre op med gamle arbejdsgange og finde nye metoder at løse vores kerneopgaver på” siger rigspolitichefen.

Rigspolitiet er på stand C 6 fra torsdag til søndag. Læs mere om programmet, politikredsenes projekter og find politiet på Twitter

Politi Døgnrapporter:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *