Vidner søges efter voldtægtsforsøg i Ballerup

Københavns Vestegns Politi efterlyser vidner til et forsøg på voldtægt på en sti bag Ballerup S-station lørdag morgen ca. kl. 04:55.

En 34-årig kvinde blev tidligt lørdag morgen – den 23. august ca. kl. 04:55 – forsøgt voldtaget af gerningsmand på Pederstrupstien nær Ballerup S-station. Hvor han skubbede hende omkuld i et buskads. Kvinden satte sig til modværge og råbte om hjælp, hvilket fik gerningsmanden til at opgive og stikke af i retning mod Ballerup S-station.

– Selvom vi har efterforsket sagen siden lørdag, mangler vi stadig vidner. Ofret råbte højt, så folk i området kan meget vel have hørt hende, og måske har nogen set overfaldet. Dem beder vi henvende sig, siger politikommissær Hans Tonnesen.

Kvinden ankom til Ballerup S-station kl. 04.45 med s-tog linje H fra København mod Frederikssund, hvorefter hun gik fra stationen til Pederstrupstien.

Gerningsmanden beskrives som en sydeuropæisk udseende mand 25-35 år, 170-180 cm høj almindelig af bygning, brune øjne og sort kort hår iført mørkt tøj.

Har du været i området lørdag morgen mellem kl. 04.30 og 05.00, så kontakt gerne Københavns Vestegns Politi døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *