Uddrag fra weekendens døgnrapport

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Errindlev Fælledvej Landejendom Torsdag klokken 8 – søndag klokken 14.45 Bilbatterier og el-håndværktøj
Faxe Egedevej Hus Torsdag klokken 00.00 – lørdag kl. 8.30 Fire HP bærbar pc’er og en gul Dewalt borehammer
Fuglebjerg Byres Kvarter 32 Hus Fredag klokken 7 – 21 Guldsmykker
Korsør Spurvevej Hus Lørdag klokken 20.30 Intet stjålet
Nakskov Møllemarken Hus Fredag klokken 13 – 20 iPad, iPad mini, iPhone 5, Playstation, sparegris, smykker og medicin
Næstved Jenstrupvej Hus Søndag klokken 10 – 20.10 Kontanter
Næstved Lindholmvej Hus Mandag klokken 01.12 Vides endnu ikke
Sorø Søndergade Lejlighed Fredag klokken 13 – lørdag klokken 22 Smykker
Stege Strandvænget Hus Fredag klokken 8 – 22.50 Udenlandsk valuta
Stensved Bakkevej Hus Fredag klokken 17 – lørdag klokken 8.30 iPad air, armbåndsur og kontanter
Toreby L. Hiltvej Hus Fredag klokken 18 – lørdag klokken 10 Hånd- og elværktøj, ørnenæb, flækhammer og en taske

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:
By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dalby Vordingborgvej Lørdag klokken 8.30 – 13.37 ATK 606 61 50 km/t –
Harrested Slagelsevej Søndag klokken 8.20 – 13.45 ATK 450 21 50 km/t 85 km/t 5 klip og en betinget frakendelse
Nykøbing F. Brovejen Lørdag Klokken 15.45 – 17.51 Laser – 12 60 km/t . 12 hastighedsovertrædelser herunder syv klip og to sager med forkert lygteføring
Nørreballe Vestre Landevej Fredag klokken 8.10 – 13.19 ATK 1214 31 50 km/t –
Ønslev Sydmotorvejen Søndag klokken 7.54 – 13.45 ATK 2118 308 90 km/t 145 km/t 46

SPRITBILISTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede bilister:

Fredag klokken 17.37 standsede en patrulje en bil, som kørte på Skovvej i Korsør. Ved rattet sad en 65-årig mand fra Korsør. En alkometertest viste et resultat et stykke over det tilladte, hvorfor han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Natten til lørdag klokken 3.10 standsede politiet en 18-årig kvinde som kom kørende ad Brovejen i Nykøbing F. Hun blev anholdt og sigtet for spirituskørsel og fik taget en blodprøve.

Natten til søndag klokken 1.35 faldt en 49-årig mand fra Næstved i søvn bag rettet med bilen i tomgang på Femøvej i Næstved. Manden blev alkometertestet med positivt resultat, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. På grund af promillens størrelse blev førerretten administrativt inddraget på stedet.

På Sydmotorvejen ved Vordingborg standsede politiet søndag klokken 3.43 en bil. I bilen sad en 28-årig mand fra Helsingør, og da han virkede spirituspåvirket, blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel og fik taget en blodprøve.

Søndag formiddag standsede en politipatrulje en 27-årig mandlig knallertkører fra Slagelse, som kørte på Sct. Pedersgade i Slagelse. Manden blev anholdt og sigtet for spirituskørsel idet en alkometertest viste mere end det tilladte.

En 28-årig mand fra Gørlev Sjælland blev fredag klokken 18 standset i en stjålet VW Passat på Rennebjergvej ved Skælskør. Manden virket påvirket af stoffer, og en test viste positiv for amfetamin og metamfetamin. Manden blev anholdt og sigtet kørsel i påvirket tilstand og for tyveri af bilen, som var stjålet den 19. februar i Brøndby.

På Gedservej i Nykøbing F. standsede politiet lørdag klokken 5.40 en 23-årig mand fra Nykøbing F. Manden virkede påvirket og blev derfor sigtet for kørsel i påvirket tilstand og fik taget en blodprøvet.

En 28-årig mand fra Korsør blev søndag klokken 1.06 standset på Korsør Lystskov i Korsør. Manden virkede påvirket og blev testet positiv for amfetamin og hash og blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

NYKØBING: 20-årig kørte uden billet og legitimation

Fredag klokken 10.40 fik politiet en anmeldelse fra personalet i et sydgående tog, at der var en udenlandsk passager med, som hverken havde billet eller legitimation. Politiet stod klar på banegården i Nykøbing, da toget rullede ind, og betjentene fandt frem til en 20-årig mand fra Eritrea. Han blev anholdt og sigtet for ulovligt ophold, og han viste sig i øvrigt at være eftersøgt i forbindelse med tidligere overtrædelser af udlændingeloven. Den 20-årige er fortsat anholdt og fremstilles i retten i Nykøbing mandag klokken 10.

SLAGELSE: To anholdt efter indbrud i sommerhus

To mænd blev anholdt lørdag morgen og sigtet for indbrud i et sommerhus på Svanevej i Ll. Kongsmark ved Storebælt. Politiet fik anmeldelsen om en tyverialarm fra stedet klokken 5.08, og flere politipatruljer kørte mod adressen. På Bildsøvej fik to betjente standset en bil, der kom kørende sydpå – og i bilen var der en 24-årig mand og en 32-årig mand, begge fra Korsør. Bag i bilen lå der en taske med et musikanlæg, værktøj og noget hvidt pulver. Begge blev anholdt klokken 5.17 og sigtet for indbrud. Føreren af bilen – den 32-årige – viste sig ikke at have generhvervet kørekortet, så han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og han virkede påvirket af stoffer, så han blev også sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Den bil, de var kørende i, havde den 32-årige nuppet uden ejerens tilladelse, så han blev også sigtet for tyveri af bilen, og da betjentene fandt en enkelt joint, blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Det pulver, der blev fundet i en pose, viste sig at være amfetamin, og den 24-årige erkendte, at det var hans. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

De blev begge taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt i løbet af lørdag formiddag, hvorefter de begge blev løsladt kort før frokost.

HOLEBY: 26-årig kvinde kvæstet efter færdselsuheld

En 26-årig kvinde fra Holeby måtte lørdag aften flyves til rigshospitalet til behandling for de kvæstelser, hun havde fået ved et færdselsuheld, der skete klokken 20.18 i et industriområde i Holeby. Den 26-årige var tilskuer i Industriparken i Holeby, hvor der var forsamlet en større mængde unge til et ulovligt gaderæs. En bil med en 21-årig mand fra Nakskov ved rattet accelererede, og den 21-årige mistede herredømmet over bilen, som ramte den 26-årige kvinde, som fik flere knoglebrud.

Den 21-årige blev anholdt klokken 21.33, og han blev sigtet for spirituskørsel og efter straffelovens bestemmelser om at have forvoldt fare for andres liv eller førlighed. Den 21-årige blev tage med til politistationen i Maribo, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 1.40.

DANNEMARE: Smadrede ruder i nedlagt fabriksbygning – to sigtet for hærværk

Lørdag klokken 22.53 fik politiet en anmeldelse om, at der luskede uvedkommende personer omkring i en nedlagt fabriksbygning på Græshavevej i Dannemare. En af politiets hundepatruljer ankom kort efter til stedet, og en af politihundene snusede sig frem til en mand, der krøb sammen i et rum på 2. sal. Kort efter fandt betjentene en anden mand på etagen. Det var en 26-årig mand fra Nykøbing og en 38-årig mand fra Dannemare, og de blev begge anholdt klokken 23.43. Der var smadret et større antal ruder og glasvægge på stedet, og de to mænd blev derfor sigtet for hærværk. De to mænd blev afhørt på stedet, hvorefter de blev løsladt igen klokken 0.35.

MARIBO: På diskotek med springkniv og stof

En 17-årig fyr fra Nykøbing blev natten til søndag tilbageholdt af dørmændene på diskotek Mona Lisa på Torvet i Maribo, fordi han havde en springkniv og nogle pakker med et ukendt stof. Betjentene ankom kort efter, og den 17-årige blev anholdt og sigtet for overtrædelse af både våbenloven og lov om euforiserende stoffer. Han blev afhørt af politiet og løsladt igen klokken 3.28 – nu med et forbud efter restaurationsloven mod at komme på stedet fremover.

STOKKEMARKE: Tre sigtet for hærværk

Søndag klokken 12.20 blev politiet kaldt til en ubeboet landejendom på Højrebyvej ved Stokkemarke, hvor et vidne havde set en bil luske omkring. Vidnet tilbageholdt tre unge mænd i alderen 17-18 år, som var fra lokalområdet, og politiet blev tilkaldt. Det viste sig, at der var smadret ruder på stedet, og da politiet ankom til adressen, blev de tre unge mænd sigtet for hærværk.

NÆSTVED: Anholdt efter tumult

En 30-årig mand fra Holbæk måtte søndag tilbringe nogle timer i detentionen på politistationen i Næstved. Han blev anholdt ud for Cheers i Ramsherred i Næstved, da han ikke ville rette sig efter politiets anvisninger om at forlade stedet, og han slog ud efter betjentene. Den 30-årige, som var fuld, blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og anholdt klokken 4.55 og fik et par timer i detentionen, inden han blev løsladt igen klokken 8.35.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *