Uddrag fra torsdagens døgnrapport

INDBRUD

Politiet har det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By

Vej

Type

Tidsrum

Udbytte

Glumsø

Drosselvej

Hus

Lørdag den 25. – torsdag den 30, klokken 19

Valuta, kontanter og smykker

Kalvehave

Hjortsøgårdsvej

Hus

Onsdag den 29. klokken 23.01

Bærbar pc af mærket Lenovo og et 40 tommers tv af mærket Panasonic

Maribo

Nørreskovvej, Engestofte

Landejendom

Torsdag klokken 16 – 17.30

Intet umiddelbart stjålet

Nakskov

Bredgade

Lejlighed

Torsdag klokken 18 – 21

Intet umiddelbart stjålet

Slagelse

Stærremarksvej, Landsgrav

Hus

Torsdag klokken 10.30 – 15.15

Smykker og iPad

FÆRDSELSKONTROLLER

I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By

Vej

Tidspunkt

Bårse

Næstvedvej

Klokken 0.20 – 1.33

Spirituskontrol: 12 køretøjer standset og kontrolleret – ingen sager

Korsør

Motalavej

Klokken 15.30 – 18

Spirituskontrol: 20 køretøjer standset og kontrolleret – ingen spiritussager men 1 sag om kørsel uden førerret og 1 sag om kørsel mod ensretningen

Næstved

Ringstedgade

Klokken 8 – 9

Spirituskontrol: 114 køretøjer standset og kontrolleret – ingen sager

Næstved

Riingstedgade

Klokken 10.10 – 10.25

Spirituskontrol: 57 køretøjer standset og kontrolleret – ingen sager

Næstved

H C Andersens Vej

Klokken 9.45 – 10.05

Spirituskontrol: 10 køretøjer standset og kontrolleret – ingen sager

Slagelse

Slagelse by og omegn

Klokken 14.45 – 18.45

Færdselskontrol: Optaget 45 rapporter fordelt med 1 spirituskørsel, 12 brugte håndholdt mobiltelefon, 7 brugte ikke sikkerhedsselen, 6 kørte for stærkt heraf 5 med klip til følge, 1 kørte så stærkt, at det blev til en betinget frakendelse, 1 kørte på en knallert, der kunne køre for stærkt, 5 kørte for tæt på den forankørende, 4 havde ikke medbragt kørekortet, 2 havde overtrådt køretøjsbekendtgørelsen, 2 havde en passager bag på knallerten, 2 havde ikke forsikret køretøjet, 1 kørte med stjålet nummerplade og 1 ville ikke oplyse sit navn.

Slagelse

Kierulffsvej

Klokken 18.30 – 20.30

Færdselskontrol: 22 køretøjer standset og kontrolleret – ingen sager

Stensved

Vordingborgvej

Klokken 14 – 14.50

Spirituskontrol: 80 køretøjer standset og kontrolleret – 1 sag

Stensved

Vordingborgvej

Klokken 13.45 – 14

Spirituskontrol: 30 køretøjer standset og kontrolleret – ingen sager

Vallensved

Vallensved Bygade

Klokken 10.55 – 11.26

Spirituskontrol: 81 køretøjer standset og kontrolleret – ingen sager

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.

SPRITBILISTER

Politiet har det forløbne døgn standset følgende spirituspåvirkede bilister:

Torsdag klokken 14.50 standsede en patrulje en bil, der kørte på Vordingborgvej i Stensved. I bilen sad en 36-årig mand fra Koster på Møn, der virkede spirituspåvirket, og en alkometertest gav da også positivt udslag et pænt stykke over det tilladte, hvorfor han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev løsladt igen klokken 15.28.

På Rennebjergvej i Boeslunde standsede en patrulje torsdag klokken 16.32 en bil, og da føreren – en 57-årig mand fra Skælskør – virkede spirituspåvirket, blev han alkometertestet. Da testen viste positivt resultat et stykke over det tilladte, blev den 57-årige mand anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev løsladt igen klokken 16.40.

På Sydmotorvejen ved afkørsel 47 i Sakskøbing standsede en politipatrulje torsdag klokken 18.55 rutinemæssigt en bil. Da føreren – en 34-årig mand fra Systofte – virkede påvirket, blev han alkometertestet med et positivt resultat lidt over det tilladte, og den 34-årige virkede også påvirket af stoffer. Ved visiteringen af manden fandt patruljen 9,82 gram amfetamin, og det blev besluttet at køre en tur hjem til den 34-årige for at se, om der skulle være mere amfetamin eller andet af lignende karakter på hans bopæl. Det var ikke dog tilfældet. Den 34-årige blev sigtet for spirituskørsel, kørsel i påvirket tilstand og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han blev løsladt igen klokken 21.07.

NÆSTVED: Taget med to gram hash i lommen

Politiets specialpatrulje var torsdag klokken 11.05 på skøjtebanen på Grønnegades Kaserne i Næstved. Her så betjentene en mand, som kort henvendte sig til nogle andre unge, der var på stedet. Det var en 19-årig mand fra lokalområdet, og en visitation afslørede, at den 19-årige havde to klumper hash på i alt to gram på sig. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Betjentene kontaktede de andre på stedet, men ingen af den havde ulovlige stoffer på sig. Til gengæld blev der fundet en pose med seks klumper hash på i alt 8,36 gram, som politiet tog med sig og destruerede.

SORØ: Fandt knogler i grusgrav

Politiet fik torsdag klokken 15.33 en anmeldelse fra en kvinde, der havde opdaget nogle knogler i en nedlagt grusgrav på Lange Løng ved Sorø. Knoglerne kunne ligne lårbensknogler og noget fra et bækken, men de havde ligget i jorden i lang tid. Betjentene undersøgte knoglerne og efter at have forevist billeder til både læger og dyrlæger kunne det konkluderes, at de stammede fra en ko, og at der ikke var grund til at indlede en større efterforskning.

ESKILSTRUP: Standset med amfetamin og hash

Politiet standsede torsdag klokken 15.50 en bil i en rutinekontrol på rastepladsen Dr. Have på Sydmotorvejen ved Eskilstrup. I bilen var der to mænd på 29 og 24 år. Den 24-årige – der er fra Brøndby –havde to gram amfetamin på sig, og under hans sæde snusede en narkohund sig frem til en klump hash på et gram. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 24-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

VORDINGBORG: 20-årig sigtet for vold

Torsdag klokken 21.39 blev politiet kaldt til husspektakler i en lejlighed i Vordingborg, hvor en 20-årig kvinde var raget uklar med sin 24-årige kæreste. En nabo – en kvinde på 67 – havde forsøgt at gyde olie på de oprørte vande, hvilket dog ikke lykkedes, og derfor blev politiet tilkaldt. Da politiet kom, viste det sig, at den 20-årige kvinde, der var småfuld, havde revet den 67-årige i håret, og den 20-årige blev derfor anholdt og sigtet for vold. Hun blev taget med til politistationen i Næstved, og først fredag morgen klokken 7.15 blev den 20-årige igen løsladt.

SLAGELSE: Fuld 18-årig ville slås

En 18-årig mand fra Slagelse blev fredag klokken 3.08 anholdt på Gl. Torv i Slagelse. Politiet var blevet tilkaldt til stedet, fordi der var uro foran Karizma, hvor den 18-årige var blevet afvist af dørmændene. Han havde forinden været provokerende og forsøgt at komme op at slås med flere forbipasserende, indtil et par vidner tilbageholdt ham. Den 18-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og taget med til afsvaling på politistationen i Slagelse, hvor han blev løsladt igen klokken 5.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *