Uddrag fra tirsdagens døgnrapport

INDBRUD

Politiet har det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Nakskov Løjtoftevej Hus Mandag klokken 19.00-tirsdag klokken 11.10 Siemens kogeplader og Siemens indbygningsovn
Præstø Søtoftsvej Hus Mandag klokken 21.30-tirsdag klokken 08.00 Kamera af ukendt mærke, iPad af ukendt mærke og mønter
Præstø Søtoftsvej Hus Mandag klokken 15.00-tirsdag klokken 13.00 Intet stjålet
Præstø Præstevænget Hus Tirsdag klokken 14.32 Intet stjålet
Slagelse Valmuevej Hus Fredag klokken 16.30-tirsdag klokken 09.15 Tretårnet bestik af ukendt mærke, Georg Jensen lysestager, smykker af ukendt mærke og kontanter i euro

FÆRDSELSKONTROLLER

I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt
Nakskov Vestenskovvej Klokken 15.40-16.30 Bestilt færdselskontrol: en sigtet for hastighedsovertrædelse, tre sigtet for manglende brug af sikkerhedssele og en sigtet for kørsel uden førerret
Nykøbing F Markedsgade Klokken 09.00-09.30 Færdselskontrol: et køretøj kontrolleret – en sigtelse for anvendelse af håndholdt mobiltelefon under kørsel
Næstved Vordingborgvej Klokken 11.00-11.40 Færdselskontrol: Et køretøj standset og kontrolleret – en sigtelse for hastighedsovertrædelse
Næstved Skyttemarksvej Klokken 10.00-10.31 Færdselskontrol: 14 køretøjer kontrolleret – ingen sager
Næstved Hvedevænget Klokken 10.35-11.20 Færdselskontrol: 76 køretøjer kontrolleret – ingen sager
Ruds-Vedby Rudsgade Klokken 08.30-09.30 Færdselskontrol: To sigtet for manglende brug af sikkerhedssele og en sigtet for anvendelse af håndholdt mobiltelefon under kørsel
Slagelse Jacob Dampes Vej Klokken 11.20-12.00 Færdselskontrol: 23 køretøjer kontrolleret – ingen sager
Stubbekøbing Lillebrændevej Klokken 16.50-17.30 Spritkontrol: syv køretøjer standset og kontrolleret – ingen sager

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn ikke haft nogen hastighedskontroller.

SPRITBILISTER:

I det seneste døgn har politiet standset følgende spritbilister:

Tirsdag klokken 17.08 standsede politiet en 66-årig mand fra Sorø på Skælskørvej i Sorø. Manden fik taget en alkometertest, som viste, at promillen var højere end det tilladte. Han blev dermed anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Tirsdag klokken 19.13 var en opmærksom borger til stede, da en 51-årig mand fra Næstved væltede på scooter på Skælskørvej ved Karrebæksminde. Borgeren havde mistanke om, at manden kørte spirituskørsel, og fik politiet ud til stedet. Den 51-årige fik taget en alkometertest, som viste, at promillen var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

MARIELYST: Bøtøvej måtte spærres på grund af brand i sommerhus

Tirsdag klokken 10.30 fik politi og brandvæsen en anmeldelse om, at der var ild i et sommerhus på Bøtøvej i Marielyst. Klokken 10.56 blev Bøtøvej, så brandvæsenet kunne komme til at arbejde, og branden kom hurtigt under kontrol. Den ene side af sommerhuset, der var af træ, brændte, men heldigvis kom ingen noget til. Branden var formentlig opstået på grund af brug af en ukrudtsbrænder, som havde antændt noget tørt materiale. Kort efter klokken 12 blev Bøtøvej åbnet igen for trafik.

KORSØR: Brandvæsenet måtte rykke ud til brand i havestol

Det var formentlig et overfyldt askebæger, der var årsag til, at der tirsdag eftermiddag udbrød en mindre i en udestue ved et hus på Rosenvænget i Korsør. Det skete klokken 14.16. En havestol udbrændte og et par vinduer i udestuen blev knust, men branden kom hurtigt under kontrol, og ingen kom til skade ved branden.

NÆSTVED: Brand hærgede lagerhotel

En større brand hærgede tirsdag et lagerhotel på Mosevej i Næstved. Branden blev opdaget klokken 16.03, og slukningskøretøjer fra både Næstved, Ringsted, Vordingborg, Fuglebjerg og Beredskabsstyrelsen blev sat ind for at bekæmpe ilden. Branden udviklede store mængder røg, men den blev dog ikke vurderet sundhedsfarlig. I løbet af eftermiddag og aften arbejde brandfolkene på stedet for at få ilden under kontrol, og klokken 22.30 forlod politiet stedet. Politiets specialister skal nu undersøge, hvordan branden kan være opstået.

MARIELYST: 18-årig spritbilist kørte ind i hegn

En beboer på Agermånevej i Marielyst fik onsdag klokken 4.40 afbrudt nattesøvnen, da en bil kørte ind i et hegn til ejendommen fra Bøtø Ringvej. Føreren af bilen viste sig at være en 18-årig mand fra Kettinge, hvis kørekort kun var godt to måneder gammelt. Den 18-årige havde mistet herredømmet over bilen og en alkometertest viste, at han havde en promille, der var højere end det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

KORSØR: 34-årig anholdt efter larm i gaden

Politiet blev onsdag klokken 4.42 kaldt til en lejlighed på Møllevangen i Korsør, hvor var gang i et skænderi, og hvor der blev kastet ting ud af vinduet. Beboeren på stedet var en 34-årig mand, som havde sat ild i noget tøj og smidt det ud af vinduet. Den 34-årige blev anholdt klokken 5.07 og taget med til politistationen i Slagelse, hvor han nu skal afhøres. Politiet behandler sagen som en sag om brandstiftelse.

RØDBY: Varetægtsfængslet efter smugling af vandpibetobak

En 32-årig mand fra Litauen blev tirsdag i et retsmøde i Nykøbing varetægtsfængslet frem til den 28. juli. Den 32-årige litauer blev anholdt mandag aften, da SKAT efter en toldkontrol i Rødby Færge havde fundet ikke mindre end 594 kg vandpibetobak i hans bil, og tobakken var ikke afgiftsberigtiget. derfor blev den 32-årige sigtet for overtrædelse af toldlovens bestemmelser. Den afgift, der skulle svares af vandpibetobakken svarede til 671.160 kroner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *