Uddrag fra tirsdagens døgnrapport

SORØ: Fandt hash hos 25-årig

Politiet var i en helt anden anledning hos en 25-årig mand i en lejlighed i Sorø. Politibetjentene kunne ikke undgå at se, at der lå flere hashklumper frit fremme på sofabordet, og en grundig ransagning af lejligheden afslørede, at der var i alt 60 gram hash. Hashen blev konfiskeret, og den 25-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NAKSKOV: Standset i bil med to slidte dæk

Tirsdag klokken 12.55 standsede politiet en bilist i en rutinekontrol på Svingelsvej i Nakskov. Det var en 19-årig mand fra byen, og en besigtigelse af hans bil afslørede, at fordækkene var godt slidt; det ene var stort set blankslidt. Den 19-årige blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven, og han kan nu vente en bøde for overtrædelsen.

 

FUGLEBJERG: Væltede motorcyklist – sigtet for spritkørsel

En 55-årig mand fra Fuglebjerg blev tirsdag aften anholdt og sigtet for spirituskørsel og for ikke at have optrådt hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, som det hedder i færdselsloven. Den 55-årige kom kl. 17.24 kørende ad Sorøvej og ved rundkørselen ved Fuglebjerg ramte han ”noget”. Det var altså en motorcykel med en 32-årig mand fra lokalområdet som fører. Den 32-årige røg i grøften på sin motorcykel ved uheldet, men den 55-årige fortsatte sin kørsel. Vidne kunne fortælle politiet om bilen og registreringsnummeret, og den 55-årige blev anholdt klokken 19.09 og sigtet. Den 32-årige blev kørt til sygehuset i Slagelse til behandling for sine knubs.

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By
Vej
Type
Tidsrum
Udbytte

Dianalund
Grønningen
Hus
Mandag klokken 21 – tirsdag klokken 5.50
Ikke gjort op hvad der er stjålet

Slagelse
Spaniensvej
Hus
Tirsdag klokken 8.30-13.15
Ikke gjort op hvad der er stjålet

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By
Vej
Tid
Type
Kontrollerede
Fartbilister
Tilladt
Hurtigste
Klip

Faxe
Gl. Strandvej, der er en skolevej
Klokken 10.50-17
ATK
109
14
40 km/t
69 km/t
Fem klip og tre betingede frakendelser

Maribo
Museumsgade
Klokken 7.35-14
ATK
553
9
50 km/t
72 km/t
To klip

Slagelse
Bildsøvej, Kelstrup
Klokken 14.20-20
ATK
341
22
80 km/t
133 km/t
Fire klip og en betinget frakendelse

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *