Uddrag fra onsdagens døgnrapport

INDBRUD

I det seneste døgn har politiet modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By

Vej

Type

Tidsrum

Udbytte

Slagelse

Vestre Ringgade

Hus

Onsdag klokken 7.45 – 17.00 11.30

To iPhones, smykker, sølvtøj, en sparegris og kontanter

Karrebæksminde

Karrebækstræde

Hus

Onsdag klokken 13.00 -15.00

Smykker og kontanter

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By

Vej

Tid

Type

Kontrollerede

Fartbilister

Tilladt

Hurtigste

Klip

Haslev

Ny Næstvedvej

Klokken 5.56 -11.27

ATK

2668

11

70 km/t

88 km/t

Stenlille

Sorøvej

Klokken 6.36-10.58

ATK

1414

10

60 km/t

84 km/t

1 klip

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft færdselskontroller følgende steder:

By

Vej

Tidspunkt

Resultat

Bogø By

Sydmotorvejen

Klokken 11.00 -17.00

56 sigtelser for hastighed heraf tre betinget frakendelser samt 24 klip, en sigtelse for andre bestemmelser i færdselsloven og to blev sigtet for konstruktive ændringer på knallert. En blev sigtet for at køre uden styrthjelm samt for manglende forsikring og registrering

Nakskov

Havnegade

Klokken 10.00 – 11.00

20 køretøjer standset og kontrolleret: En sigtelse for manglende brug af sikkerhedssele og en for forkert lygteføring

Næstved

Ringstedgade

Klokken 10.40-12.15

100 køretøjer standset og kontrolleret: Tre sigtelser for manglende brug af sikkerhedssele

Næstved

Holsted Allé

Klokken 7.45 -8.05

Skolekontrol: To sigtelser for manglende brug af sikkerhedssele

Næstved

Farimagsvej

Klokken 15.20 – 15.35

30 køretøjer standset og kontrolleret: En sigtet for manglende brug af sikkerhedssele

Slagelse

Holmstrupvej

Klokken 7.50 -8.15

Skolekontrol: 40 køretøjer standset og kontrolleret, en bilist blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele

BESTILTE FÆRDSELSKONTROLLER

Siden den 1. april 2014 har man kunnet bestille en færdselskontrol hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på http://www.bestilenfærdselskontrol.dk/. Senest har politiet haft færdselskontroller, som er bestilt af borgerne, følgende steder:

By

Vej

Tidspunkt

Forseelser

Korsør

Skovvej

Tirsdag klokken 11.17-12.16

7 klip og en betinget frakendelse

Vordingborg

Brovejen

Søndag klokken 11.00

Ingen sager

SPRITBILISTER

Politiet har i det forløbne døgn standset følgende spritbilister:

Onsdag klokken 01.25 standsede politiet en 63-årig kvinde fra Søllested, der kom kørende ad Brogårdsvej i Søllested. En alkometertest viste, at den 63-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, og hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En 55-årig kvinde fra Stubbekøbing blev onsdag klokken 17.45 standset af politiet på Koholtvej i Nørreballe. Den 55-årige havde en promille, der var lidt over det tilladte, og hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Politiet standsede onsdag klokken 17.10 en 42-årig mand fra Torrig L. på Vestre Allé i Rødby. En alkometertest afslørede, at den 42-årige havde en promille, der var lidt over det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En 61-årig mand fra Næstved væltede onsdag klokken 18.45 på knallert, da han kom kørende ad Snerlevej i Næstved. Det har muligvis sammenhæng med, at den 61-årige havde en promille, der var væsentligt højere end det tilladte, hvilket politiet konstaterede ved en alkometertest. Den 61-årige blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Onsdag klokken 22.05 standsede politiet en bil på Bjerregårdsvej i Nykøbing F. Føreren – en 22-årig mand fra Stubbekøbing – virkede påvirket af stoffer og blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Den bil, den 22-årige kørte i, var ikke forsikret og afmeldt, og det viste sig, at den 22-årige ikke havde noget kørekort, så han blev sigtet for kørsel uden førerret. Da det ikke var første gang, den 22-årige blev standset og sigtet for kørsel uden førerret, blev bilen konfiskeret på stedet.

SLAGELSE

To anholdt på byggeplads

Politiet fik torsdag klokken 0.36 en anmeldelse om, at uvedkommende luskede omkring på byggepladsen ved Slagelse sygehus på Fælledvej i Slagelse. Politiet kørte til stedet, og klokken 0.59 havde betjentene lokaliseret to mænd, der var ved at stjæle forskellige byggematerialer. Det var en 48-årig mand fra Gørlev og en 35-årig mand fra Roskilde, og de blev begge anholdt og sigtet for tyveri fra byggepladsen. De to mænd blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor de skal afhøres nærmere.

NÆSTVED

36-årig sigtet for hashsalg

Politiets specialpatrulje ransagede onsdag klokken 11.34 en lejlighed i Næstved. Hos den 36-årige beboer fandt betjentene 34 gram hash, og han blev derfor sigtet for salg af euforisende stoffer.

FAXE

23-årig mand sigtet for at sælge amfetamin

Efter et tip lavede politiets specialpatrulje onsdag klokken 14.55 en ransagning af et hus i Haslev. Betjentene fandt 74 gram amfetamin på adressen, og en 23-årig mand fra Nørre-Snede blev anholdt og sigtet efter straffelovens bestemmelser om salg af narkotika. Den 23-årige fremstilles senere torsdag i grundlovsforhør i retten.

VORDINGBORG

Tre 15-årige sigtet for indbrud

På et tidspunkt i løbet af natten til onsdag var der indbrud i et kontor på et opholdssted ved Mern. Tyvene brækkede et vindue op og på kontoret fandt de nøglen til en VW Caravelle, som de stjal og kørte sydpå i. Onsdag formiddag fik politiet oplysning om, at VW’en holdt parkeret ved Lidl i Tømmergade i Nykøbing F., og klokken 10.29 anholdt politiet tre 15-årige drenge fra Mern på Torvet i Nykøbing. De blev sigtet for indbruddet og for at have stjålet bilen, og den ene af drengene havde en dolk med med en bladlængde på 7,2 cm, så han blev også sigtet for overtrædelse af våbenloven. De tre blev afhørt på politistationen i Vordingborg, inden de blev løsladt igen i løbet af eftermiddagen. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.

GULDBORGSUND

Utilfreds kunde smadrede forrude på taxa

Onsdag klokken 18.25 blev en 43-årig mand fra Toreby kørt hjem fra Nykøbing i taxa. Ved ankomsten til Toreby havde den 43-årige tilsyneladende ikke penge til at betale for turen, og i stedet slog han taxachaufføren i ansigtet og bankede hånden flere gange ned i bilens forrude, som revnede. Da politiet blev tilkaldt, fik chaufføren sin betaling, og den 43-årige blev sigtet for såvel vold som hærværk. Den 43-årige var fuld og opfarende, og han blev derfor anholdt og taget med til politistationen i Nykøbing. Den 43-årige blev løsladt igen klokken 22.32.

LOLLAND

32-årig anholdt efter menneskesmugling

Politiets udlændingekontrolafdeling standsede ved en rutinekontrol onsdag klokken 9.05 i Rødbyhavn en tysk personbil, der rullede af færgen. Føreren var en 32-årig statsløs palæstinenser med bopæl i Tyskland, og med sig i bilen havde han en 52-årig mand og hans 16-årige søn, begge også palæstinensere. De to passagerer kunne ikke vise nogen gyldig rejselegitimation, og de blev derfor anholdt og sigtet for ulovligt ophold. den 32-årige chauffør blev anholdt og sigtet for menneskesmugling, og de blev alle tre taget med til afhøring på politistationen i Maribo. Det overvejes i øjeblikket, om den 32-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *