Uddrag fra mandagens døgnrapport

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By

Vej

Type

Tidsrum

Udbytte

Haslev

Floraparken

Hus

Lørdag klokken 14.30 – mandag klokken 11.45

Smykker og kontanter

Nysted

Wichmandsvej

Hus

Mandag klokken 10-11.30

Ikke gjort op hvad der er stjålet

Næstved

Ejlersvej

Hus

Onsdag midnat – mandag klokken 11.15

Ikke gjort op hvad der er stjålet

Sakskøbing

Rosengården

Hus

Søndag klokken 23.30 – mandag klokken 7.40

Ikke gjort op hvad der er stjålet

Vordingborg

Grønlundsvej

Hus

Tirsdag klokken 12 – mandag klokken 10.40

Smykker og kontanter

FÆRDSELSKONTROLLER

Det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By

Vej

Tidspunkt

Næstved

Klokken 16-19

18 køretøjer standset og kontrolleret. Der blev afsløret en fuld knallertkører, tre blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele og en for at bruge håndholdt mobiltelefon

Næstved

Præstø Landevej, Blangslev

Klokken 8.15-14

Seks blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon og tre for at køre uden sikkerhedssele

Sorø

Klokken 12-17

23 køretøjer standset og kontrolleret. Tre blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele, fire for at bruge håndholdt mobiltelefon, en for at køre på nedslidte dæk og en blev sigtet for at køre på knallert, selv om han kun var 15 år

Sorø

Vestmotorvejen

Mandag eftermiddag

19 køretøjer standet og kontrolleret. Syv blev sigtet for at køre for tæt på den forankørende og fire for at køre for hurtigt; en kørte så hurtigt, at det kan give en betinget frakendelse og en står til et klip i kørekortet

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på http://www.bestilenfærdselskontrol.dk/.

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har det seneste døgn haft følgende hastighedskontroller:

By

Vej

Tid

Type

Kontrollerede

Fartbilister

Tilladt

Hurtigste

Klip

Haslev

Teestrupvej, Troelstrup

Klokken 10.10-14.13

ATK

322

51

50 km/t

77 km/t

11 klip

Haslev

Vordingborgvej, Dalby

Klokken 8.35-9.36

ATK

100

10

50 km/t

73 km/t

Tre klip

Idestrup

Sildestrup Øvej

Klokken 16-18.10

Laser

3

50 km/t

77 km/t

Tre klip

Karise

Præstemarksvej

Klokken 16.12-21.32

ATK

216

11

60 km/t

109 km/t

Tre klip og en betinget frakendelse

SPRITBILISTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt spritbilist:

Mandag klokken 17.30 standsede politiet en 54-årig mand fra Vordingborg, der kom kørende på Orevej i Vordingborg på knallert. En alkometertest viste, at den 54-årige havde en promille, der var et godt stykke over det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

SLAGELSE

Vred 26-årig i borgerservice

Politiet blev mandag klokken 14.12 kaldt til Slagelse Kommunes borgerservice i Gørtlergade i Slagelse, hvor en vred borger havde smidt med en stol, så den gik i stykker. Mens politiet var på stedet, kom den pågældende tilbage. Det var en 26-årig mand fra Slagelse, som ikke var tilfreds med den hjælp, kommunen kunne tilbyde. På sin vej ud fra ekspeditionen, smadrede han en telefon og udenfor smed han med teglsten fra en nærliggende byggeplads. Den 26-årige blev sigtet for hærværk, og han blev bortvist fra borgerservice.

Butikstyve stjal for over 8.000 kroner

Mandag klokken 16.30 fik politiet en anmeldelse fra forretningen Stars på Casinotorvet i Slagelse om, at personalet tilbageholdt to kvinder, der havde stjålet tøj. Det var en 32-årig og en 48-årig kvinde, begge fra Næstved, som havde stjålet forskellige stykker tøj, og erkendte, at der i deres bil, som holdt parkeret i centrum, lå flere ting, som også var stjålet. De to kvinder havde tilsyneladende været på den store shoppingtur, men altså ikke betalt for varerne. Turen var blandt andet gået til Bahne, Kings & Queens, Matas, Kræmmerhuset, Augusta og Ønskebørn, og en foreløbig opgørelse viste, at der var stjålet varer for over 8.000 kroner. Derudover var der yderligere forskellige stykker tøj og sko i bilen, og det skal nu undersøges nærmere, hvor de stammer fra. De to kvinder blev anholdt klokken 17.50 og sigtet for butikstyveri, og de blev taget med til politistationen i Slagelse. De blev begge løsladt efter afhøring klokken 19.45.

39-årig mand varetægtsfængslet efter indbrud

Søndag klokken 8.49 fik politiet en anmeldelse om, at der havde været indbrud i et hus på Lollandsvej i Slagelse. Her var der bl.a. stjålet to tasker med bærbare computere og vigtige papirer. Politiet søgte i området og fandt ved vandrerhjemmet i nærheden nogle ark papir i en skraldespand, der stammede fra indbruddet. Kort efter fundet af papirerne, kom en mand kørende på cykel med to computertasker. Betjentene standsede ham, og det viste sig, at taskerne også stammede fra indbruddet på Lollandsvej. Manden, der er 39 år og fra byen, blev anholdt og sigtet for indbrud, og i et grundlovsforhør mandag blev varetægtsfængslet frem til den 28. august 2014.

VORDINGBORG

Fire tons kobberplader stjålet

Ukendte gerningsmænd har på et tidspunkt fra søndag kokken 22 til mandag klokken 9.25 stjålet kobbertagplader fra VUC på Chr. Richardtsvej i Vordingborg. Tyvene har skruet ca. 330 kobberplader af inddækninger på taget – og også stjålet de kobberskruer, pladerne var monteret med. Kobberpladerne er i størrelsen 240 x 38 cm og vejer ca. 12 kg, så der er stjålet næsten fire tons kobber.

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen, og beder borgerne være opmærksomme, hvis de får tilbudt at købe kobber.

Smadrede buske med skovl

En 35-årig mand fra Vordingborg blev mandag klokken 21.03 anholdt af politiet. Han er sigtet for hærværk. Det skete kort forinden på Hørvænget i Vordingborg, hvor den 35-årige forsøgte at komme ind hos en bekendt. Da det ikke lykkedes, tog den 35-årige en skovl og smadrede et par buske, der stod foran ejendommen. Den 35-årige var fuld og for at få ro på stedet, blev han anholdt og taget med til politistationen i Næstved. Han blev løsladt igen klokken 5.08.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *