Uddrag af døgnrapport fra tirsdag 30.06.15 kl. 07.00 til onsdag 01.07.15 kl. 07.00

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i privat beboelse:
Dron Margrethesvej, Ringsted
Ringstedvej , Roskilde
Søsvinget , Køge

Indbrud i erhverv:
Hundige Stationsvej, Greve
Himmelev Bygade, Roskilde

Tricktyveri – Nykøbing Sjælland
Kl. 09.59 anmeldte en 73-årig kvinde fra Ringe, at hun var blevet udsat for et tricktyveri i Netto i Nykøbing Sj. En mand havde henvendt sig til hende ved køledisken og spurgt ind til noget kød, som hun havde svaret på. Da kvinden kom op til kassen og skulle til at betale, blev hun opmærksom på, at hendes pung var blevet stjålet fra hendes taske.

Ud fra forretningens videoovervågningen beskrives den formodede gerningsmand som følgende: Mand, 30-40 år, mørkt hår, iført briller, sort polo med 2 hvide striber tværs over brystet, mørk jakke, sorte bukser og hvide kondisko.

Butikstyveri – Herfølge
Kl. 11.54 modtog politiet en anmeldelse af butikstyveri i Aldi i Herfølge. Fem rumænere var ankommet i en rød Passat, hvoraf fire af dem gik ind i forretningen. En af personerne tog inde i forretningen sine sko af og iførte sig et par nye kondisko fra Aldi. To personer (inkl. “skobytteren”) forsøgte derefter at forlade butikken, men anmelderen fik løbet dem op og tilbageholdt kvinden, imens den anden og bilens chauffør kørte væk fra stedet. De to andre, som befandt i forretningen, blev også tilbageholdt. De fire personer blev anholdt af politiet, fik en straksbøde og derefter løsladt igen.

Færdselsuheld, kørsel uden førerret og knivlov – Solrød
Kl. 14.50 modtog vagtcentralen en anmeldelse af et færdselsuheld ved Poppelvej i Solrød. En 18-årig kvinde fra Lille-Skensved i en personbil påkørte under køkørsel en knallert, som derefter ramte en personbil. Knallertførerne, som var en 56-årig mand Solrød Strand, valgte efter uheldet at løbe fra stedet. Han løb ned til stranden og fortsatte mod nord indtil at han blev anholdt på stykket mellem Klitvej og Lyngvej. Manden blev under visitation fundet i besiddelse af en springkniv, og blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven. Tilbage ved uheldsstedet blev de andre involverede afhørt, og det viste sig, at den 18-årige kvinde der havde kørt den ene personbil ikke havde kørekort, og det blev hun derfor sigtet for.

Spirituskørsel – Havnebyen, Odsherred
Kl. 17.05 sigtede politiet en 45-årig mand uden fast bopæl for at køre spirituspåvirket i en personbil på Oddenvej. Knallertens rullefelt blev ligeledes målt til 50,2 km/t. Manden blev anholdt, fik udtaget en blodprøve og efterfølgende løsladt igen.

Spirituskørsel – Strøby Egede, Stevns
Kl. 17.30 sigtede politiet en 61-årig kvinde fra Charlottenlund for at køre spirituspåvirket i en personbil på Stevnsvej. Kvinden blev anholdt, fik udtaget en blodprøve og efterfølgende løsladt igen.

Spirituskørsel –Nykøbing Sjælland, Odsherred
Kl. 18.55 sigtede politiet en 56-årig mand fra Nykøbing Sjælland for at køre spirituspåvirket på en knallert på Havnegade. Manden blev anholdt, fik udtaget en blodprøve og efterfølgende løsladt igen.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *