Uddrag af døgnrapport fra mandag 020215 kl. 0700 til tirsdag 030215 kl. 0700.

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi).

Fund af håndgranat – Jyderup.

Kl. 0828 fandt en anmelder en håndgranat i Præstemarken i forbindelse med byggeri. Området blev afspærret, og militæret fjernede håndgranaten, der ikke havde en detonator og derfor ikke kunne sprænge. Hvorfor håndgranaten lå på stedet, melder historien ikke noget om.

Forsøg på indbrud i villa – Roskilde.

Kl. 1200 modtog politiet anmeldelse om indbrud på Kong Magnus Vej, hvilket var sket mellem kl. 0945 og kl. 1033. En alarm gik i gang på 1033, og den har formentlig skræmt tyven væk.

Butikstyveri – Roskilde.

Kl. 1130 blev anmeldt om butikstyveri i Snowfun Ski & Run, Industrivej, hvor to mænd kom ind i forretningen og stjal en jakke til en værdi af 7500 kr. Sagen undersøges nu nærmere.

Anholdelse – Roskilde.

Kl. 1507 anholdt politiet en 16-årig dreng og en 17-årig dreng begge med ukendt adresse. De to blev anholdt efter tyveri fra NO 8, Københavnsvej, hvor de kort forinden stjal en par cowboybukser til en værdi af 1600 kr. Begge blev løsladt senere på dagen, og de fik en bøde for deres tyveri. Bukserne leveret retur til forretningen.

Færdselsuheld – Køge.

Kl. 1518 skete et mindre færdselsuheld i krydset Ringvejen/Nørre Boulevard/Stensbjergsvej/Københavnsvej. En 50-årig mand fra Lille- Skensved kørte ad Ringvejen mod nord og i krydset påkørte han en 39-årig mand fra Køge, der kørte på cykel ad Stensbjergvej mod øst. Det må antages, at den 39-årige kørte over for rødt lys. Der skete ingen personskade, men den 39-årige blev undersøgt på sygehus.

Færdselsuheld – Bennebo, Holbæk

Kl. 1605 anholdt politiet en 68-årig mand fra Mørkøv, der blev sigtet for spirituskørsel. Forud havde den 68-årige kørte sin bil ad Bennebovej mod sydvest. Han mistede herredømmet over bilen og bilen endte i grøften. Der skete ingen personskade. Den 68-årige blev løsladt efter udtagelse af blodprøve og en afhøring.

Mistænkeligt forhold – Greve.

Kl. 1614 fik politiet anmeldelse om en mistækelig adfærd ved Jyske Bank, Hundige Strandvej, hvor en mand luskede rundt ved en pengeautomat efter flere kunder havde hævet penge. Politiet gennemgik sammen med bankens personale automaten, og der blev ikke fundet noget mistænkeligt, og det vides således ikke, hvad den mistænkelige adfærd skyldes.

En god iagttagelse af anmelder, og politiet kører hellere en gang forgæves til en sådan anmeldelse, der i andre tilfælde kunne være en del af en kriminel handling.

Eftersøgning – Greve.

Kl. 1733 kørte politiet til et plejecenter, Greve, hvor en 74-årig dement kvinde var gået fra. Kvinden blev eftersøgt med helikopter, politihunde og en masse patruljer.

Kl. 0153 blev den 74-årige fundet liggende i en kælderskakt på Frederiksberg. Kvinden havde brækket en arm og var nedkølet som følge af opholdet udendørs i det kolde vejr.

Kvinden efterlyst i medierne og politiet fik utallige henvendelser fra borgere, der gerne ville bidrage med oplysninger. Politiet vil gerne takke de mange, der kontaktede os i forbindelse med sagen.

Eftersøgning – Ringsted.

Kl. 1751 kørte politiet til Kongensgade, hvor en 80-årig kvinde, der er dement, havde været til behandling på sygehus og ikke var kommet hjem efterfølgende. Kvinden søgt i Ringsted, hvor en patrulje kl. 2008 fandt kvinden på Torvet i Ringsted. Hun var i god behold.

Kørsel uden førerret – Holbæk.

Kl. 1935 standsede politiet en 27-årig mand fra Frederiksberg, der førte en bil ved Holbæk station. Den 27-årige havde ikke kørekort, og han blev derfor sigtet for at have ført bil uden at have førerret.

Glatføreuheld – hele kredsen.

Udover et par mindre uheld i løbet af aftenen ved Ringsted og Køge, har der ikke været uheld som følge af det glatte føre. I forbindelse med glatføreuheldene er der alene sket skade på biler og ikke på personer.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *