Togkaprer idømt fængsel for kapring af tog mellem Fredericia og Esbjerg

En 46-årig mand fra Fredericia er ved retten i Esbjerg blevet dømt til fængsel i et år og ni måneder for togkapring.

Manden var tiltalt for overtrædelse af straffelovens paragraf 183 A og 119 ved den 18. april 2014 at have kapret et passagertog på strækningen mellem Fredericia og Esbjerg. Han tiltvang sig adgang til førerkabinen, hvor han med en kniv holdt lokomotivføreren som gidsel og tog kontrollen over toget i ca. 1½ time, hvorefter han overgav sig til politiet.

Han har siddet varetægtsfængslet siden 18. april 2014.

Den 46-årige mand blev fundet skyldig af en enig domsmandsret og idømt fængsel i et år og ni måneder. Han modtog dommen på stedet, hvorefter anklageren begærede ham fortsat varetægtsfængslet.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *