To anholdte efter de to fyrværkeriulykker nytårsnat

Nordjyllands Politi har anholdt to mænd efter dagens efterforskning af de to fyrværkeriulykker i henholdsvis Assens ved Mariager og Skjellerup ved Hobro. Ulykkerne kostede tre mænd livet og ydermere to svært tilskadekomne. Sidstnævnte meldes udenfor livsfare, men begge i lagt respirator grundet de voldsomme skader.

Nordjyllands Politi har modtaget mange henvendelser i sagen fra borgere. Henvendelserne har haft en medvirkende årsag til, at politiet nu har anholdt to mænd i sagen. Mændene er fra Hobro området og de er henholdsvis 24 og 29 år gamle. Begge bliver sigtet for overtrædelse af straffelovens § 252, ved at have forvoldt fare for andre.

Sagerne efterforskes videre af lokalpolitiet i Himmerland og det vurderes i morgen formiddag, hvorvidt der skal ske fremstilling i grundlovsforhør.

Nordjyllands Politi ønsker ikke, at oplyse yderligere på grund af efterforskningen og eventuelt grundlovsforhør.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *