Sydøstjyllands Politi har anholdt to unge for graffitihærværk mod kirker

Sydøstjyllands Politi har i dag anholdt en 16-årig dreng fra Aarhus og en 13-årig pige fra Horsens for groft hærværk mod Østerhåb Kirke og Torsted Kirke i Horsens samt Viby Kirke ved Aarhus. De tre kirker er i løbet af december måned blevet skændet af omfattende graffitihærværk med satanistiske vers, tegn og budskaber på kirkens mure og på en gravsten. De to unge gerningsmænd har erkendt, at de stod bag hærværket mod alle tre kirker.

-Forklaringen fra de to unge lyder, at de ikke har noget imod kirkerne som institution. De unge har brugt kirkerne som en platform for at udtrykke deres fascination af det okkulte, udtaler Jesper Julian Christensen, sektionsleder hos Sydøstjyllands Politi.

Der venter den 16-årige dreng en straffesag, mens den 13-årige pige er under den kriminelle lavalder, og sagen er derfor er overdraget til de sociale myndigheder. Derudover vil der blive taget stilling til et eventuelt erstatningskrav.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *