Straffeattesten fås kun digitalt fra 1. november

Fra den 1. november 2014 kan man ikke længere få en straffeattest ved henvendelse på en politistation. Straffeattesten kan derimod rekvireres digitalt eksempelvis via www.politi.dk, hvor der findes en trinvis vejledning.

– Borgerne slipper for at møde op på en politistation og dernæst vente i flere dage derhjemme på et fysisk brev i postkassen. Den digitale straffeattest vil under normale omstændigheder være borgeren i hænde inden for to timer. Hvis straffeattesten ikke er ren, eller hvis den udtages til stikprøvekontrol, kan der dog gå op til fem dage, siger vicepolitiinspektør Peter Månsson, leder af Afdelingen for sagsbehandling, Stationsenheden, Københavns Politi.

Fra den 1. november 2014 er det lovpligtigt for alle borgere over 15 år at have en digital postkasse til post fra det offentlige. Postkassen skal blandt andet bruges til at modtage straffeattester.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *