Seks anholdt efter aktion i rockermiljøet

I fortsættelse af den tidligere udsendte pressemeddelelse i dag om igangværende ransagninger på flere adresser på det sydlige Sjælland tirsdag, kan politiet nu oplyse følgende:

Politiet har i alt ransaget syv adresser, henholdsvis i Vordingborg-området og i Fakse-Haslev-området.

En del effekter er sikret ved ransagningerne og er nu indbragt til nærmere undersøgelse. Der er ikke fundet våben eller narkotika.

Seks personer, en kvinde og fem mænd i alderen fra 22 til 32 år, er anholdt og sigtet i sagen. Flere af de anholdte har relationer til Bandidos i det sydlige Sjælland.

Fire personer fremstilles i grundlovsforhør i retten i Næstved i eftermiddag, med krav om varetægtsfængsling.

Der vil af hensyn til den fortsatte efterforskning i sagen blive begæret lukkede døre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *