Sagen om sexkrænkeren fra Sydfyn kommer nu for retten

Straffesagen mod “manden i den røde bil” er nu berammet ved Retten i Odense. Der er rejst tiltale i 11 forhold, der omfatter både seksuelle overgreb og besiddelse af skydevåben og sprængstoffer.

Sagen er berammet ved Retten i Odense over 7 dage og starter den 4. november 2014. Sagen fortsætter den 10., 12., 13., 17., 18. og 19. november 2014.

Statsadvokaten i Viborg har lavet det endelige anklageskrift, der omfatter tiltale for 5 forhold om seksualforbrydelser og yderligere forhold om besiddelse og tilvirkning af skydevåben, samt udvikling og besiddelse af sprængstoffer.

Anklager Lenette Skak oplyser, at tiltalte har 14 dage til at give meddelelse om, hvorvidt han ønsker sagen ført ved et nævningeting eller om sagen kan behandles som en domsmandssag.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *