Resultatet af Tungvognskontrollen udført 24. – 26. marts 2014.

Bornholms Politis færdselssektion gennemførte først på ugen en Tungvognskontrol i samarbejde med Tungvognscenter Øst. Selve Tungvognskontrollerne er nu forankret hos 3 Tungvognscentre i Politiet, henholdsvis Tungvognscenter Nord (Nordlige Jylland) – Tungvognscenter Syd (Sydlige Jylland og Fyn) og et Tungvognscenter Øst (Sjælland, Lolland Falster og Bornholm).

At Tungvognskontrollerne nu er forankret hos de 3 tungvognscentre er naturligvis ikke ensbetydende med, at der ikke kontinuerligt udføres tungvognskontrol på Bornholm, og ugens kontrol var således dels en planlagt indsats, men ligeledes en vidensdeling mellem Tungvognscenter Øst og personalet ved Bornholms Politis færdselssektion.

Kontrollen var rettet mod den tunge trafik på Bornholm så som lastbiler og landbrugskøretøjer. Resultatet af indsatsen blev:

3 gyllevogne, hvoraf der blev rejst sigtelse for henholdsvis overlæs og manglende bremseevne. 9 traktorpåhængsvogne, hvorunder der skete 1 sigtelse for manglende bremseevne og 2 sigtelser for overtrædelse af tilladt bredde. 5 dyretransporter, hvorunder der blev rejst sigtelse i 1 kontrol. 7 lastbiler, hvorunder 2 udenlandske chauffører blev sigtet for henholdsvis overlæs og manglende bremseevne. I sidstnævnte tilfælde fik den udenlandske chauffør kørselsforbud på grund af ringe bremseeffekt. 1 farligt gods, hvorunder der skete sigtelse for manglende kompetencebevis, fastsurring, manglende transportdokument og medbringelse af ildslukker med udløbet gyldighedsperiode. Derudover blev 6 personer sigtet for manglende sikkerhedssele, 2 personer for tale i håndholdt mobil telefon, 1 person for ikke at medbringe kørekort, og 1 person for manglende brug af styrthjelm.

Som nævnt vil Bornholms Politi fortsat have fokus på den tunge trafik på Bornholm, og deltager ligeledes i en landsdækkende indsats mod højresvingsulykker i uge 14.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *