Pusherstreet: Nye anholdelser

Københavns Politis, Task Force Pusherstreet, var i formiddags i Pusherstreet, hvor man under ransagninger af enkelte hashboder blandt andet beslaglagde 2,8 kg hash, 665 joints og 392 gram skunk. Under dagens aktion mod den åbenlyse organiserede hashhandel i Pusherstreet blev fem personer anholdt. Der forventes ingen fremstillinger.

Under anholdelses- og ransagningsaktionen blev der kastet to flasker mod polititjenestemænd. Ingen blev dog ramt af flaskerne.

– Indsatsen mod købere, sælgere og leverandører fortsætter. Vi fastholder et massivt pres mod de organiserede kriminelle for at gøre det uattraktivt at beskæftige sig med hashhandel, og i den seneste måneds har vi beslaglagt ca. 800 kg hash, siger vicepolitiinspektør Torben Svarrer, leder af Task Force Pusherstreet, Københavns Politi.

Torben Svarrer oplyser, at man har anholdt to af de fem personer, der fredag den 2. maj 2014 blev efterlyst af Københavns Politi. En blev anholdt i Frankfurt Lufthavn i Tyskland og den anden i Pusherstreet i forbindelse med en anholdelsesaktion. Københavns Politi søger stadig efter de sidste tre personer.

– Vi har nogle indikationer på, hvor de tre efterlyste kan opholde sig, men vi har indtil nu ikke haft held til at foretage anholdelser, siger Torben Svarrer.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *