​ Politiet sætter fokus på uopmærksomhed i trafikken

I uge 6 fra mandag den 2. februar til og med søndag den 8. februar holder politiet en landsdækkende målrettet indsats mod uopmærksomhed i trafikken.

Indsatsen støtter op om Rådet for Sikker Trafiks kampagne ”Kør bil, når du kører bil” og Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, hvor uopmærksomhed indgår som et ud af ti indsatsområder for at begrænse antallet af uheld i trafikken.

Undersøgelser viser, at uopmærksomhed er blandt de hyppigste uheldsfaktorer og kan være årsag til en tredjedel af alle uheld.

Således fremgår det af statistikken over dødsulykker, at manglende eller utilstrækkelig opmærksomhed har været medvirkende årsag i 38 procent af dødsulykkerne. Trafikanter har for ofte fokus på andre opmærksomhedskrævende ting end det at færdes i trafikken. Som for eksempel at tale i mobiltelefon, skifte cd, indtage mad og drikke, betjene gps eller afværge barnegråd.

Læs mere om Sikker Trafiks kampagne: www.sikkertrafik.dk/Aktuelt/Kampagner/Kampagner/Uopmaerksomhed.aspx

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *