OPFØLGENDE BEREDSKABSMEDDELELSE VEDR BRAND I ODENSE

Dette er en beredskabsmeddelelse fra Fyns Politi.

Der udbrød 0658 brand i virksomheden MicroMatic på Holkebjergvej i Odense SV. Branden er under kontrol, og den udvikler ikke længere røg.

Borgere i området mellem Sanderumvej mod nord, Holkebjergvej mod vest, Hvidkærvej mod syd og Assensvej mod øst anmodes om fortsat at opholde sig indendørs, lukke døre og vinduer og standse ventilationen.

Politi, Brandvæsen og andre myndigheder arbejder p.t. på at finde ud af, hvad der har forårsaget branden, hvad røgen har indeholdt og hvor farlig den har været.

Beboere i det nævnte området, der føler ubehag som af røg, skal stadig kontakte egen læge. Ved akut vejrtrækningsbesvær kontaktes 112.

Der opfordres til, hvis det er muligt, at viderebringe denne meddelelse til andre personer i området.

Kontakt kun politi eller alarmcentral i akutte tilfælde.

Der udsendes yderligere informationer via Danmarks Radio, TV2 og på tekst-tv.

Næste beredskabsmeddelelse udsendes snarest.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *