Operation Mørketid – skræm tyven væk

Tyvene foretrækker mørke – så tænd lys. De næste fem uger besøger Københavns Vestegns Politis mobile politistation kredsens 11 kommuner, for at opfordre alle til at tænde lys ude og inde. Kom forbi og få tip mod indbrud – og få et tænd/sluk-ur med hjem.

Tyven undgår oplyste boliger, fordi han risikerer at blive set. Bevægelsesfølere på lamper udenfor og simple tænd/sluk-ure inde, der tænder lys i mørket, kan få tyven til at gå uden om din bolig.

– Tænd lys ude og inde. Og sørg i det hele taget for, at dit hjem ser beboet ud. Det skræmmer tyven væk, siger kriminalassistent Bent Nikolajsen fra den kriminalpræventive sektion i Københavns Vestegns Politi.

Operation Mørketid: Tænd lys
De næste fem uger tager erfarne politifolk rundt i hele kredsen i den mobile politistation for at give gode råd om at undgå indbrud.

Kom forbi og få tip mod indbrud. Der vil være et gratis tænd/sluk-ur til de første 100, som møder op.

Hvornår er mobilpolitistationen i dit område?
Her kan du se en oversigt over, hvornår den mobile politistation er i nærheden af dig.

Onsdag den 29. oktober
P-plads ved Rødovre Centrum, indgang B og C på hjørnet af Tårnvej og Rødovre Parkvej, kl. 13-15

Torsdag den 30. oktober
Hvidovre Butikscenter kl. 13-15

Tirsdag den 4. november
Tåstrup Station kl. 13-15

Onsdag den 5. november
Forplads ved Ishøj Station kl. 13-15

Mandag den 10. november
Søborg Torv 7-9 kl. 13-15

Tirsdag den 11. november
Ballerup, Tempovej 3-5, kl. 13-15

Mandag den 17. november
Pladsen foran Glostrup Station, kl. 13-15

Tirsdag den 18. november
Plads ved Brøndby Strand centrum og S-station, kl. 13-15

Mandag den 24. november
P-pladsen ved Herlev Medborgerhus, kl. 18.30-20

Onsdag den 26. november
På Bytorvet i Albertslund Centret, kl. 13–15

Torsdag den 27. november
Plads ved Vallensbæk Station, kl. 13–15

Nabohjælp – så er der altid nogen hjemme
Op til hvert 4. indbrud kan undgås, hvis aktive naboer holder øje med hinandens boliger.

– Et godt og vågent naboskab gør det svært for tyven. Det er en rigtig god idé at lave aftaler med hinanden eller sammen tilmelde sig Nabohjælp, siger Bent Nikolajsen.

Pr. 1. oktober var der 5.377 husstande på Vestegnen, der er tilmeldt Nabohjælp. Du kan læse mere om Nabohjælp og tilmelde dig på www.nabohjælp.dk.

Tip til dig – snyd tyven
Du er flere ting, du kan gøre for at snyde tyven til at tro, at der er nogen hjemme.

· Sørg for at det ser ud som om, der er nogen hjemme: Aftal fx med naboen, at de skubber posten ind ad brevsprækken, tømmer postkassen, smider affald i skraldespanden, rydder sne, fylder skraldespanden eller parkerer en bil i indkørslen.

· Gør huset sikkert med gode låse, vinduer og døre.

· Fjern værdifulde genstande, så de ikke kan ses udefra

· Ryd op, så der ikke ligger redskaber i haven, der kan bruges til at brække et vindue op. Men rod gerne, fx. med lidt legetøj i haven og lidt opvask på køkkenbordet

· Brug tænd/sluk-ure til lys og radio

· Kig også på din bolig med indbrudstyvens øjne: Er vinduer og døre i dårlig stand?

– Er der gode gemmesteder? Er hækken så høj, at tyven har arbejdsro til indbruddet? Har tyven gode flugtveje?

Læs mere på www.stopindbrud.dk og www.nabohjælp.dk

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *