Nye regler om alkolåse træder i kraft

Den 1. april 2015 træder en ny ordning om alkolåse i kraft. Formålet er at forhindre, at personer, der er dømt for spirituskørsel, igen kører bil i spirituspåvirket tilstand.

Alkolåsen installeres i et køretøj og forhindrer, at køretøjet kan starte, hvis føreren har en promille over det tilladte. Hvis promillen er under 0,5, starter bilen som normalt – ellers ikke. Der skal også pustes i alkolåsen undervejs for at sikre, at føreren ikke drikker under køreturen. Det skal ske ved, at vedkommende standser bilen et egnet sted inden for 20 minutter efter varsling og puster i alkolåsen.

Der er tale om to ordninger, som kaldes henholdsvis den ”frivillige” og den ”obligatoriske”. Betingelserne for de to ordninger er forskellige, ligesom bilistens deltagelse i den ene eller anden ordning afhænger af, hvor høj promillen var, da føreren blev dømt, og om vedkommende har gjort det flere gange.

Læs mere om de nye regler: http://bit.ly/1NDWAuC Eller her.

Alkolås

1. april 2015 træder en ny ordning om alkolåse i kraft, som skal supplere de eksisterende sanktioner for spirituskørsel. Formålet er at modvirke, at personer, der er dømt for spirituskørsel, kører bil i spirituspåvirket tilstand igen.

Flere detaljer om den nye alkolåsordning og om alkolåse kan læses i denne folder:
Link til folder

Der er tale om to ordninger, som kaldes henholdsvis den ”frivillige” og den ”obligatoriske”. Betingelserne for de to ordninger er forskellige, ligesom bilistens deltagelse i den ene eller anden ordning afhænger af, hvor høj promillen var, da føreren blev dømt, og om vedkommende har gjort det flere gange.

Alkolåsen installeres i et køretøj og forhindrer, at køretøjet kan starte, hvis føreren har en promille over det tilladte. Hvis promillen er under 0,5, starter bilen som normalt – ellers ikke. Der skal også pustes i alkolåsen undervejs for at sikre, at føreren ikke drikker under køreturen. Det skal ske ved, at vedkommende standser bilen et egnet sted inden for 20 minutter efter varsling og puster i alkolåsen.

Når bilisten har kørt med alkolåsen i op til to år, kan det særlige alkolåskørekort, som følger med alkolåsen, ombyttes til et almindeligt kørekort. Det gælder for begge førnævnte ordninger.

FAQ

Hvem er omfattet af alkolåsordningen?
Du er omfattet af ordningen hvis du har fået frakendt førerretten ubetinget på grund af spirituskørsel. Der er to forskellige ordninger – den obligatoriske og den frivillige.

Den obligatoriske ordning
Du er omfattet af den obligatoriske ordning, hvis du er dømt for spirituskørsel

• Med en promille på mere end 2,0
eller
• Flere gange (undtagen hvis din promille første gang var højst 2,0 og anden gang højst 1,2)

Den obligatoriske ordning betyder, at du efter frakendelsestiden skal køre med alkolås i to år. Ønsker du ikke det, kan du først generhverve kørekortet når den to-årige periode er udløbet.

Den frivillige ordning
Du er omfattet af den frivillige ordning, hvis du er dømt for spirituskørsel

• Med en promille på mellem 1,2 og 2,0
eller
• To gange og din promille første gang var højst 2,0 og anden gang højst 1,2

Den frivillige ordning betyder, at du kan generhverve kørekortet et år før frakendelsestidens udløb under forudsætning af, at du kører med alkolås i to år.

Hvad er en alkolås?
En alkolås er en anordning, der består af en styreboks og et håndsæt. Inden bilen startes skal føreren blæse i et mundstykke på/i håndsættet. Hvis der er alkolhol over det tilladte i udåndingsluften, der blæses ind i mundstykket, kan bilen ikke startes.

Alle pust, der foretages i mundstykket, registreres i låsen. Tilsvarende registreres forsøg på at starte bilen uden at blæse i mundstykket eller andre forsøg på at manipulere med alkolåsen. Disse oplysninger sendes jævnligt fra leverandøren til politiet. Politiet har så til opgave at vurdere, hvorvidt du fortsat skal have tilladelse til at køre med alkolås, eller om denne ret skal inddrages.

Kræves der en særlig alkolås?
Ja. Trafikstyrelsen har godkendt Smart Start som leverandør af alkolåse til alkolåsordningen. Du kan læse mere på: alkolaas.dk

Hvad koster det at deltage i alkolåsordningen?
Ud over de eksisterende udgifter til generhvervelse af kørekort skal ansøgere om alkolåskørekort betale et gebyr i forbindelse med ansøgningen. Gebyret udgør pr. 1. april 2015 2.767,00 kr. for deltagere i den frivillige ordning. Hertil kommer udgifter til køb/leasing af en alkolås og såfremt der fastsættes vilkår om alkoholistbehandling kommer yderligere gebyr.

Må man køre i udlandet?
Nej – kørekortet til deltagere i alkolåsordningen gælder kun til kørsel i Danmark.

Senest opdateret: 3. marts 2015

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *