Nærpoliti Støvring flytter til det nye rådhus

Nærpolitiet i Støvring flytter fra de nuværende lokaler i Jernbanegade i Støvring til nye lokaler på det nye rådhus på adressen Hobrovej 110, 9530 Støvring.

På grund af flytningen holder Nærpoliti Støvring lukket fra og med fredag den 30. maj til og med tirsdag den 3. juni 2014.

Telefoniske og personlige henvendelser henvises derfor i denne periode til Lokalpoliti Himmerland i Hobro.

Fra 4. juni er nærpolitiet på plads i de nye lokaliteter.

Nye åbningstider
”I forbindelse med flytningen justerer vi også på åbningstiden for Nærpoliti Støvring, så den matcher behovet,” siger lederen af Lokalpoliti Himmerland, vicepolitiinspektør Frank Olsen.

Åbningstiden for Nærpoliti Støvring bliver fremover sådan:
Åbent for personlig henvendelse tirsdag kl. 11-12 og torsdag kl. 16-17 hos Nærpoliti Støvring, Hobrovej 110, 9530 Støvring.

Der er naturligvis også mulighed for telefonisk henvendelse på tlf. 7258-9946 eller 114.

6. juni er der officiel indvielse af det nye rådhus.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *