Lokal finalist fundet i landsdækkende Nabohjælpskonkurrence

Over sommeren har Nabohjælp fra Det Kriminalpræventive Råd (DKR) og TrygFonden kørt en billedkonkurrence, hvor gode naboer kunne gå sammen om at vinde en pølsevogn. Det er der kommet mange kreative, sjove og sigende billeder ud af. En af finalisterne er fundet i Aalborg.

’Nabohjælps-selfie’ konkurrencen blev skudt i gang den 27. juni af Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden. Med konkurrencen satte de to organisationer fokus på vigtigheden af at få aftalt Nabohjælp – bl.a. her i sommerferien, hvor de mange ferietomme huse giver indbrudstyvene gyldne dage. Men konkurrencen satte også fokus på det gode naboskab og fællesskab i boligområderne.

”Vi har opfordret folk til at være kreative og til at ha’ det sjovt med konkurrencen. Vi har modtaget mange fine og sjove billeder, så det ser også ud til at have virket”, fortæller Lone Harlev, projektleder for Nabohjælp fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden.

Et af de mange kreative og sjove billeder kom fra Mogens Jensen fra Aalborg, som nu har muligheden for at vinde en pølsevogn til den næste vejfest, fælles arbejdsdag etc.

”Vi valgte billedet af Mogens, der sidder og holder øje med sin vej – ”bevæbnet” med termokande og fluesmækker – da det viser, hvad en nabohjælper er på en sjov måde. Opmærksom, vaks og klar til at træde til, skulle der være brug for hjælp,” fortæller Lone Harlev. ”Det har været en fornøjelse at modtage de mange billeder, samtidig med at vi har kunnet minde danskerne, hvor vigtigt det er at nabohjælpe – både i ferierne, når vores hjem skal være alene hjemme, men også i det daglige, hvor hjælpsomhed og opmærksomhed er med til at skabe øget tryghed og fællesskab i boligkvarteret,” fortæller Lone Harlev.

Mogens Jensen konkurrerer med 11 andre finalister fra resten af landet, og den endelige vinder kåres d. 13. august.

Gå ind på www.nabohjælp.dk/konkurrence og se alle finalisterne. Her kan du også læse mere om Nabohjælp fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden.
For yderligere information kontakt Camilla Rich, projektmedarbejder i Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden på tlf. 91338088 eller cri@dkr.dk.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *