Landsdækkende færdselskontrol målrettet spiritus- og narkokørsel i uge 23.

”Spirituskørsel er en trussel mod færdselssikkerheden på de danske veje. På trods af, at det er blevet mindre accepteret at køre i påvirket tilstand, er spiritusbilister fortsat involveret i hver femte dødsulykke, og der er cirka 10 gang højere risiko for at komme alvorligt til skade som bilist, hvis man er spirituspåvirket, i forhold til hvis man ikke er”.

Bornholms Politi deltager i denne anledning fra mandag den 1. juni 2015 i en landsdækkende kontrol mod spiritus- og narkopåvirkede bilister. Indsatsen gennemføres frem til søndag den 7. juni 2015. Indsatsen vil have fokus på manglende brug af sikkerhedsudstyr, kørekort, spiritus- og narkotikakørsel, samt køretøjernes tekniske stand.

Generelt er der på landsplan og på Bornholm set et positivt fald i antallet af spiritusuheld, mens antallet af sigtelser for spiritus- og narkotikakørsel uden uheld har været stigende på Bornholm de seneste år. Dette skyldes bl.a. at der på Bornholm siden 2013 er sket en markant stigning i antallet af sigtelser for narkotikakørsel.

Da det er vurderingen, at påvirkning af alkohol har haft en medvirkende årsag til ulykkens opståen i 25% af alle dødsulykker i Danmark i 2010-2011, vil Bornholms Politi også fremadrettet have stor fokus på både spiritus- og narkotikakørsel.

Resultatet af indsatsen forventes udsendt medio uge 24.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *