Ingen fremstilling i sag om bombetrussel mod Rosengårdscentret i Odense

Det er besluttet, at der ikke sker fremstilling i sagen om bombetrussel mod Rosengårdscentret i går.

Baggrunden er, at sagen nu betragtes som færdigefterforsket og fuldt opklaret. Der er ikke længere grundlag for at få den pågældende varetægtsfængslet.

“Der er en række betingelser i retsplejeloven, der skal være opfyldt, før der kan ske varetægtsfængsling. Disse betingelser er ikke tilstede i denne konkrete sag, og derfor vil han ikke blive fremstillet for en dommer i dag. Det er ikke det samme som at sige, at personen ikke skal straffes, han skal bare ikke fængsles lige her og nu. Manden har erkendt, at det var ham, der ringede til politiet og fremsatte truslen. Sagen kommer i retten på et senere tidspunkt, hvor den bliver afgjort” udtaler senioranklager Marina Hedam Moltke-Leth, der er anklager i sagen.

Det kan oplyses, at der ikke er noget, der peger på, at der er sammenhæng mellem bombetruslen mod Rosengårdscentret og bombetruslen mod Odense Banegårdscenter i fredags.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *