Frihedsberøvelse og grov vold – grundlovsforhør ved Retten i Svendborg

I nat kl. 03.23 anholdt Fyns Politi en polsk statsborger, som var trængt ind i en stuelejlighed i Ringe, hvor en enkelt beboer var til stede. Polakken er i den forbindelse sigtet for ulovlig indtrængen, grov vold, trusler og frihedsberøvelse. Han har ikke kunnet svare klart på sin holdning til sigtelserne, og det betragter anklagemyndigheden som en benægtelse. Ifølge sigtelserne har polakken taget en saks og senere en slagtekniv, som han har stukket og truet med under det ca. 5 timer lange forløb. Offeret er uden for livsfare. Sigtede fremstilles in absentia kl. 15.00 ved Retten i Svendborg. Anklagemyndigheden vil begære ham varetægtsfængslet i surrogat og tillige mentalundersøgt.

Den sigtede er af læger på Psykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital vurderet så syg, at han p.t. ikke er egnet til fysisk at blive fremstillet i retten. Motivet for den påståede handling er uklart, men det drejer sig ikke om berigelse. Parterne kender ikke hinanden. Under det lange forløb har polakken ifølge sigtelserne også forsøgt at trænge ind i lejligheden på 1. sal i ejendommen.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *